Vores øjne er stift rettet mod 70 procents målet i 2030. En af vejene til at nå målet er en højere CO2-afgift. Men ingen skal tro, at en CO2-afgift kan stå alene, blogger Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef i DI.

Skrevet af Anne Højer Simonsen, Vicedirektør, DI

Diskussionen om en CO2-afgift spidser til. Inden for få måneder kommer regeringens ekspertgruppe med det første sæt anbefalinger til, hvordan en grøn skattereform skal skrues sammen.

Der er ingen tvivl om, at prisen på at udlede CO2 skal op. Men i debatten fremstår en høj ensartet CO2-afgift indimellem som selve løsningen på klimaudfordringerne.

Så let er det desværre ikke.

DI støtter helhjertet grøn omstilling

DI støtter helhjertet den grønne omstilling af Danmark og 70 procents-målet, og vi mener, at en højere CO2-afgift er en vigtig del af løsningen.

Det er ikke så nemt at afgøre, hvad CO2-afgiften skal omfatte. Og hvor høj prisen skal være. Der er mange, der mener noget om, hvad der er det rigtige. Faktum er, at det er meget vanskeligt præcist at afgøre, hvilket også er grunden til, at partierne har nedsat en ekspertgruppe, som skal se på spørgsmålet.

Det vil dog være nødvendigt med en indfasningsperiode, så virksomhederne, der udleder CO2, får en lejlighed til at omstille sig. Og så skal der så hurtigt som muligt være klarhed over reglerne, så det bliver muligt for virksomhederne at omstille sig.

Vi skal beskatte det, vi vil have mindre af. I fremtiden er det derfor vigtigt at beskatte CO2 frem for energi. Energiafgifterne og andre afgifter skal altså ned samtidig med, at vi hæver CO2-afgiften, så vi bevarer virksomhedernes konkurrenceevne. Det er klimaet, vi skal hjælpe, så kommer der et provenu, skal det investeres i virksomhedernes grønne omstilling.

Den grønne skattereform skal være med til at sikre, at vi når vores klimamål og bevarer konkurrenceevne, arbejdspladser og vækst. Samtidig skal vi udvikle og producere de løsninger, som resten af verden skal bruge, når de for alvor sætter skub i den grønne omstilling.

Læs også: Energitung sværindustri: ”vi er ægte grøn omstilling”

Investeringer og målrettede tiltag

Der er nogle virksomheder, der ikke kan omstille sig så nemt – ligegyldigt hvor høj CO2-afgiften bliver.

Det er eksempelvis de virksomheder, der har brug for over 1000 grader i deres produktion, og hvor nogle af de råvarer, der indgår i produktionen, udleder CO2. Eksempelvis kalk i glasproduktion eller kridt i cementproduktion. Vil vi have de produkter og materialer til rådighed i fremtiden, kan CO2-afgiften ikke stå alene.

Den del af CO2-reduktionerne, der ikke kan hentes gennem en CO2-afgift, skal vi nå gennem investeringer og målrettede tiltag. På samme måde som vi så det med landbrugsaftalen, hvor det netop er en del af løsningen, og som havde bred politisk opbakning fra EL til DF og Nye Borgerlige.

Det kan være investeringer i energieffektiviseringer, så forbruget af energi bliver mindre. Det kan være investeringer i gasledninger, så virksomhederne kan komme over på biogas. Det kan være i forstærkede elkabler og flere ladestandere, så vi kan få elektrificeret virksomhederne og transportsektoren. Og det kan være investeringer i fremtidens teknologier og anlæg som energiøer, kulstoflagring og Power-to-X. Og endeligt kan det være bedre regulering, som gør det mere attraktivt for virksomheder at investere fx i at udnytte overskudsvarme, solenergi, ladere mv.

Der er med andre ord brug for klare rammer, så markedet kan virke  –  og en hjælpende hånd hvor markedet er for langsomt.

Læs også: Få 150.000 kroner til grøn omstilling

Alle kommer til at betale

Koster det noget? Ja, det gør det, og alle kommer til at betale – det gælder store og små virksomheder, forbrugerne og statskassen. Vores vurdering er, at det for statskassen samlet set koster 14 milliarder kroner om året i 2030 at indfri klimamålet.

Virksomhedernes bidrag er åbenlyst. De bruger mange milliarder på at omstille produktionen i en klimavenlig retning, og de investerer store beløb i at udvikle grønne løsninger.

Hvis vi lykkes med den grønne omstilling – og samtidig formår at bevare vores konkurrenceevne – bliver vi for alvor et foregangsland, som kan inspirere andre lande og levere løsningerne.

Læs også: Sandahl: Klimakampen kræver flere hænder

FØLG KLIMA HOS DI

Regeringen og dansk erhvervsliv har indgået 13 klimapartnerskaber. Vi præsenterer dig for hvert enkelt partnerskab, og følger udviklingen.

Læs mere om klimapartnerskaberne

Kilde: DI BUSINESS