Del endelig ikke ud af madpakken, men gerne af slikket. Vent ikke på, at chefen sætter dig i gang med en opgave, og mød til tiden. Der er nok at finde ud af, når man som nyankommen flygtning i Danmark skal begå sig på arbejdsmarkedet. Især uskrevne regler kan være svære at greje.
Det er regler, som vi stiltiende følger, og som handler om, hvad vi forventer af os selv og hinanden, når vi går på arbejde. Det mener forfatter til bogen `Uskrevne regler på det danske arbejdsmarked´ , integrationskonsulent og tidligere fuldmægtig i Arbejdstilsynet, Mehmet Yüksekkaya. Han hævder, at cirka 80 procent af hverdagen på jobbet er styret af uskrevne regler.
– Rigtig mange arbejdsgivere er ikke klar over, hvor mange uformelle regler der er. Man bliver blind over for dem, når man er født og opvokset med dem, men for andre er de hverken logiske eller selvfølgelige, siger han.
Hvor lang tid det tager at knække koden, er ifølge Mehmet Yüksekkaya meget individuelt.
Sig tingene, som de er
En uskreven regel, der kan spænde ben, er ifølge Mehmet Yüksekkaya, at danskere generelt har en tendens til at pakke tingene ind og servere et budskab mellem linjerne, hvor det i høj grad handler om at forstå den sammenhæng, tingene bliver sagt i, og hvordan det bliver sagt. Og sommetider bliver tingene slet ikke sagt, fordi vi er for konfliktsky:
– Som flygtning på en arbejdsplads kan man begå den samme fejl mange gange, uden nogen siger noget. I stedet for at tage en direkte snak, begynder man måske at snakke om vedkommende, og det skaber dårlig stemning og kan have konsekvenser for trivslen, siger Mehmet Yüksekkaya, der mener, at arbejdspladserne kommer længere med mere ærlighed.
Også den flade ledelsesstruktur, vi har i Danmark, er et forhold, hvor flygtninge kan snuble i arbejdskulturen.
– I Danmark er vi selvkørende og har frihed og ansvar, og det forventes, at vi selv tager initiativ. Ofte har vi ikke så meget kontakt til chefen, der nærmest kan være lidt usynlig. Mange andre steder er arbejdspladskulturen mere hierarkisk, og chefen har en mere tydelig og kontrollerende rolle, siger Mehmet Yüksekkaya.
Det kan betyde, at man som ny på arbejdsmarkedet måske venter på at blive sat i gang med en ny opgave, når man har afsluttet den forrige, og kun udfører opgaver givet af chefen og ikke opgaver givet af kolleger.
– Det er ikke et tegn på dovenskab, men et tegn på respekt for chefen. Hvordan tingene fungerer, er noget, der skal læres, og det er vigtigt at være tydelig omkring, hvad arbejdspladsen forventer, siger Mehmet Yüksekkaya.
Fem uskrevne regler på jobbet
- Forstå ironi og humor Dansk ironi kan være sarkastisk og til tider meget svær at forstå for en udlænding, og danskerne bruger ofte ironi, humor og selvironi til at komme med skjulte budskaber. Forstår man ikke ironien eller humoren, kan man føle sig stødt eller provokeret.
- Spis frokost med dine kolleger Det forventes, at man er social på sin arbejdsplads, og at man spiser frokost med sine kolleger. Del endelig ikke ud af madpakken men gerne af slikket.
- Religion er en privat sag De fleste danskere opfatter religionen som en privat sag og holder religionen strengt adskilt fra deres arbejde.
- Spørg, hvis du er i tvivl I Danmark er det o.k. at spørge sine kolleger eller sin chef, hvis man er i tvivl om noget. I mange andre kulturer bliver det opfattet som et svaghedstegn og som et tegn på uvidenhed.
- Overhold mødetider og aftaler Hvis der er noget, der irriterer de fleste danskere, er det hvis man ikke møder til tiden, eller ikke overholder sine aftaler.
Kilde: Mehmet Yüksekkaya og “Uskrevne regler på det danske arbejdsmarked”, Videncenter For Arbejdsmiljø
