Bæredygtighed er ikke længere en luksus for de få. Faktisk er det allemandseje.

Skrevet af Søren Brixen, Headhunter, HumanTrust

Hver dag ser nye trends dagens lys. Det gælder inden for alt fra mode, kunst og musik til politik, teknologi og sundhed. Mens nogle trends visner lige så hurtigt, som de spirer, gror andre sig til megatrends, som for alvor revolutionerer vores måde at leve og tænke på.

FN præsenterede i 2015 sine 17 verdensmål under overskriften bæredygtig udvikling, som netop er en af de megatrends, der har forandret hverdagen for os alle. Det gælder også erhvervslivet, men på nogle arbejdspladser står den bæredygtige omstilling dog stadig stablet i flyttekasser – et farligt træk, for i forretningsregi er bæredygtighed allerede blevet licence to operate mange steder.

Nice-to-have er nu need-to-have, når det kommer til bæredygtighed, som er blevet et meget vigtigt konkurrenceparameter, som ingen virksomheder kan se bort fra. Økologi og miljøcertificeringer er ikke længere kun en luksus for de velhavende, men noget forbrugere, medarbejdere og ikke mindst verdens politikere kerer sig om.

Derfor er det heller ikke længere kun de globale koncerner, der er optaget af de nye strømninger. Flere små og mellemstore virksomheder har fået sig ambitiøse agendaer på området, så står din bæredygtige omstilling fortsat opmagasineret, er det snarere nu end senere, at du skal have kickstartet din bæredygtige business.

Start som virksomhedsejer, direktør og leder med at tænke over, hvilke af verdensmålene du kan arbejde aktivt med – for selvom alle målene er vigtige, kan det være, at nogle af dem ligger langt fra din virksomhed. Derfor er mit første råd, at du kigger på organisationens aktiviteter og vurderer, hvor virksomheden kan gøre den største forskel i den bæredygtige omstilling og virkelig flytte noget i hverdagen.

Mange virksomheder har allerede fået forbrugerhug og skrækkelig presseomtale for at have brandet sig på bæredygtige initiativer, som mere har lignet markedsføring end bæredygtig omstilling. Derfor er mit andet råd, at du altid skal kunne dokumentere den eller de forskelle, du gør, og det ved at være konkret og præcis. Det gælder både når arbejdet handler om f.eks. CO2-udledning, biodiversitet, plastik og sociale forhold.

Et tænkt eksempel kan være, at du frem til 2025 vil sikre dig, at flere leverandører gør en aktiv indsats for at bekæmpe klimaforandringer. Det kan du løbende dokumentere ved f.eks. at påvise, at en større procentdel af dine leverandører opnår miljøcertificeringer/mærkninger på deres produkter eller anvender mere genbrugsemballage end tidligere.

En strategi er ikke meget værd, hvis ikke dine medarbejdere er med dig. Derfor er mit tredje råd, at du involverer og lytter til dine medarbejdere i processen, så ledelsens gode hensigter ikke ender med at blive en flot plan på en endnu flottere planche.

Der kan være guld at hente med en proaktiv approach til bæredygtig udvikling, for det er højt værdsat og efterspurgt af forbrugere og andre nøgleinteressenter. Så hvis ikke du er kommet ud af startboksen, bør du se at komme det, for en bæredygtig business er ikke længere en trend for de få – det er the new normal.

Kilde: HumanTrust