Det står klart, at ledelse har stor effekt på medarbejdernes oplevelse af arbejdslyst. Vi har i vores undersøgelse identificeret fire væsentlige dimensioner af ledelse, som hver især har en betydelig indvirkning på arbejdslysten hos medarbejderne.

Artiklen er udgivet af Krifa fra rapporten ”Når ledelse skaber arbejdslyst, 2017”, s. 57

Sådan skaber du som leder god arbejdslyst for din medarbejder:

1. Gør hans arbejde meningsfuldt 

Mening er afgørende for din medarbejders oplevelse af arbejdslyst! Derfor er det ikke overraskende, at det netop er dit bidrag til at gøre hans arbejde meningsfuldt, der kommer ind på førstepladsen

2. Giv ham passende ansvar for egne arbejdsopgaver

Din medarbejders arbejdslyst hænger tæt sammen med oplevelsen af, om du som leder giver ham ansvar for egne opgaver – og kodeordet her er ”passende”. Det skal hverken være for meget eller for lidt

3. Giv ledelsesmæssig støtte og opbakning til hans opgaveløsning

Selv meget selvstændige medarbejdere har brug for ledelsesmæssig støtte og opbakning. Også her er det vigtigt at finde balancen, ift. hvor meget og hvor lidt der skal til

4. Motiver og inspirer ham i sin faglige udvikling 

Som leder er du ikke nødvendigvis klog på din medarbejders fagområde. Men du skal kunne få øje på, hvad der ”driver” ham fremad!

5. Se og brug hans personlige evner

Din medarbejder har brug for at mærke, at du ser ham som et helt menneske. Du bidrager til hans arbejdslyst, når du formår at bringe alle hans talenter i spil – ikke kun de faglige

6. Skab mening og sammenhæng mellem arbejdspladsens overordnede mål og hans bidrag

Ikke mange bryder sig om føle sig placeret på en øde ø. Det højner din medarbejders arbejdslyst, når du ”bygger bro” mellem jeres overordnede mål og netop hans konkrete bidrag

7. Inddrag ham i beslutninger, der har betydning for hans arbejde

Det er ikke alle beslutninger, du har mulighed for at give din medarbejder direkte indflydelse på. Men det er vigtigt for hans arbejdslyst, at du sikrer, at han føler sig tilstrækkeligt inddraget og informeret

Læs resten af artiklen her 

Kilde: Artiklen er udgivet af Krifa fra rapporten ”Når ledelse skaber arbejdslyst, 2017”, s. 57