Som ny bestyrelsesformand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) skal Stina Vrang Elias være med til at sikre brugbar arbejdsmiljøforskning til gavn for de danske arbejdspladser. Hun fortæller om sine tanker, og hvordan hun selv skaber et godt arbejdsmiljø for de ansatte, som hun er direktør for i Tænketanken DEA.
Af Birgit Bruun Christensen
2,8 millioner danskere går hver dag på arbejde. Arbejdspladsen er altså en rigtig vigtig del af mange danskeres liv. Så at få lov til at være med til at sikre, at vi har et godt arbejdsmiljø i Danmark, det gør mig stolt og ydmyg.
“Jeg er også optaget af at have en stemning, der indebærer, at man går hen til en kollega. Man går ikke væk, hvis nogen har brug for
hjælp og støtte.“
Ordene falder præcist og velovervejet. Vi sidder i Stina Vrang Elias’ kontor i Tænketanken DEA, hvor hun har været administrerende direktør siden 2009. Her arbejder cirka 20 ansatte med analyser inden for tidlig indsats, uddannelse, forskning og innovation. Hun har selv været med til at formulere alt fra persona- lepolitik til, hvilke møbler og farver der er. På væggen i hendes eget kontor hænger en enkel illustration med citatet: ”Greatness isn’t born. It’s grown” af Daniel Coyle. Teksten er sat med hvide bogstaver på en rød-orange baggrund. Citatet inspirerer hende dagligt, fortæller hun.
Kontoret rummer også en moderne chaiselong, grå med designerpuder i lime, grå og turkis. Men den er mere til pynt end gavn, erfarer man hurtigt. Vi er nemlig i selskab med et energisk menneske, der stortrives med at arbejde og få nye udfordringer.
For at understrege, at der er noget om snakken, farer hun op af stolen og henter en tale, som en ledelseskollega og samarbejdspartner holdt for hende, da hun fyldte 50 år for nogle år siden.
Hun læser en bid op: ”Det at arbejde for Stina er som at stige ombord på et højhastighedstog i topfart. Stina skovler som den utrættelige fyrbøder spandevis af kul ind i kedlen – eller hvad de tog nu kører på – og med vind i håret og blikket stift rettet mod nye horisonter, drøner vi derudaf i røg og damp. Vi andre hænger som regel fast med det yderste af neglene i et forsøg med at holde trit…”
– Jeg synes, det er et privilegie af få lov til at være med til at udvikle og skabe forandring. Jeg trives, når jeg arbejder, siger Stina Vrang Elias og tilføjer, at hun er god til at holde fri i hvert fald om lørdagen.
– Der er stor forskel på mit liv i dag og for ti år siden. Min erfaring er, at man får en robusthed med årene, som gør, at man sover godt om natten.
Et godt grin gavner
Mange sætninger rundes af med en smittende latter. Vi er i nemlig også på besøg hos et menneske, der kan grine af sig selv. Men som også har fundet ud af, at et godt grin kitter medarbejderne sammen. En af DEA’s værdier er et engageret fællesskab. Hun har erfaret, at en morgensang ved ugens begyndelse skaber et godt fundament for at leve op til den værdi:
– Min filosofi er, at vi måske ikke synger særlig godt hver især, men sammen lyder det faktisk ret godt. Samtidig bliver man i topgodt humør af at synge. Selv når vi synger sange, der lyder virkelig dårligt. Jeg kan sige, at det at synge ’Køb bananer’ af Kim Larsen måske lyder let, men den er faktisk ret vanskelig at synge. Men så får man jo grinet sammen fra morgenstunden, og det gør altså en forskel. Det er lettere at skabe resultater sammen med en, som man lige har stået og grinet sammen med.
Latteren bølger atter gennem kontoret, da Stina Vrang Elias bliver spurgt, om hun også vil være en syngende bestyrelsesformand?
– Jeg vil ikke tvinge mine bestyrelseskollegaer til at synge sammen med mig, men jeg lægger meget vægt på, at vi i fællesskab kan rigtig meget, siger hun.
– Jeg kender NFA som en vigtig og meget relevant forskningsinstitution med mange utroligt dygtige og dedikerede medarbejdere. Så jeg vil gøre mig umage og være grundig. Og jeg vil gå i dialog, siger Stina Vrang Elias og tilføjer, at hun her og nu især er optaget af at finde en ny direktør for NFA, da hun står i spidsen for ansættelsesudvalget. Samtidig ser hun frem til den politiske afklaring i kølvandet på Ekspertudvalgets anbefalinger til en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats.
– Der er mange ubekendte set fra NFA’s side. Ny bestyrelsesformand, ny direktør og ny indretning af arbejdsmiljøarbejdet. Det føles formentlig usikkert og udfordrende. Det, jeg håber på, er, at det også giver nye muligheder, og at det bringer andre perspektiver i spil.
Godt modtaget på NFA
Den nye bestyrelsesformand blev udnævnt i februar måned, og hun har besøgt NFA flere gange, hvor hun med egne ord er blevet taget rigtig godt imod. Det vil hun gerne kvittere for:
– En medarbejder kom hen og sagde, at han havde hørt mig i radioprogrammet ’Søndagsfrokosten’ på P1. Han fortalte, at han synes, jeg gør det rigtig godt, og så føjede han til: ”Vi glæder os til, at du skal være vores nye bestyrelsesformand”. Det, synes jeg bare, var rigtig sødt sagt, og det mindede mig om, at den måde, vi mennesker bliver mødt på, betyder enormt meget. Det betyder rigtig meget – både for vores motivation og for hvor gode vi kan blive. Der skal ikke være nogen tvivl om, at jeg gerne vil gøre det godt for NFA’s medarbejdere, for de danskere, der går på arbejde, men også for arbejdsmarkedets parter, for ministeriet og politikerne.
Vejen til at nå det mål går i Stina Vrang Elias’ optik gennem tillidsfuld samtale og dialog.
– Den måde, jeg især arbejder på, er ved at tale meget med dem, som jeg arbejder sammen med. Sikre mig, at vi har samme forståelse af, hvad det er for en situation, vi er i. Og nogle gange skal man være pragmatisk, hvis der er behov for det.
Hun nævner, at det er klart, at en bestyrelse sammen med direktionen ville skulle gå ind og se på de eksisterende indsatser.
“Jeg har været på arbejdspladser, hvor det ikke var en legitim grund at gå klokken 14, hvis der for eksempel var fest i børnehaven. I stedet sagde folk, at de skulle til læge eller tandlæge. I DEA ønskede jeg en mere åben og tillidsfuld kultur“.
– Hvilke bevillinger har vi? Vi kan ikke alt. Hvor er det så, vi vil lægge trykket, hvor er det, vi i særlig grad ser, at der er behov for at intensivere indsatsen? Disse valg træffer vi også i tæt dialog med ministeriet om, hvorvidt det nu også er i den retning, de ser det. NFA skal udvikles som en del af ministeriets samlede indsats, netop fordi det er en sektorforskningsinstitution, understreger hun og fortsætter:
– Men man har også den her særlige opgave, hvor man skal indgå i et tæt samspil med den praktiske verden og få forskningen omsat til gavn for danskernes arbejdsmiljø. Der er allerede rigtig meget god viden både om det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Men hvordan kan vi få omsat forskningsresultaterne endnu bedre til praksis? Det tænker jeg, at bestyrelsen skal have fokus på – det vil være min ambition, siger Stina Vrang Elias. Hun er overbevist om, at det ligger i klar forlængelse af det fokus, som den tidligere formand og direktion havde.
Kilde Mit Arbejdsmiljø
