
Hvordan understøtter man bedst innovation i en organisation? Det var temaet, da COI afholdt Innovationscafé i Aarhus den 6. juni. Ét bud var: Den rette blanding af struktur og kultur – med plads og tid til fordybelse.
Mandag eftermiddag er offentligt ansatte fra hele den offentlige sektor samlet i de nye lokaler på Dokk1 i Aarhus, for at blive klogere på, hvordan organisationer arbejder målrettet med innovation. Center for Innovation (CFIA) lægger lokaler til COI’s første Innovationscafé uden for hovedstaden.
Alt imens de sidste gæster får hældt kaffe op og fundet deres pladser, kigger Anne Vest, daglig leder af Center for Innovation, forbi Innovationscaféen for at byde velkommen, og så går ordet ellers videre til specialkonsulent hos COI, Lene Krogh Jeppesen, der præsenterer dagens program ”Man kan understøtte offentlig innovation på flere måder – ikke én opskrift er den rigtige” lægger hun ud og fortsætter ”Formålet med denne Innovationscafé er at lære af hinandens erfaringer med at skabe organisationer, der får innovative tiltag til at blomstre”.
Kilde: Center for offentlig innovation
Læs mere på: http://coi.dk/nyheder/2016/slip-vanetaenkningen-og-giv-plads-til-eksperimenter/