Hvis et stillingsopslag favner for bredt i forsøget på at tiltrække så mange spændende kandidater som muligt, kan man komme til at skille dem fra ved ikke at være skarp nok i sin kommunikation. En vej til at skærpe kommunikationen og tale til de rette kandidater kan være at gøre brug af meningsskabelsesteori.

Den 24. februar 2022

Skrevet af Mai Steenbock Nielsen, Konsulent, RelationsPeople

I decemberudgaven af vores nyhedsbrev satte vi fokus på, hvordan meningsskabelse kan være med til at styrke motivationen og kulturen på arbejdspladsen. I denne artikel går vi endnu mere i dybden med, hvordan man aktivt kan gøre brug af menneskers meningsskabelsesprocesser til at styrke sin kommunikation og specifikt skærpe den i tiltrækningen af nye medarbejdere.

Hvad er meningsskabelse?

I grove træk er meningsskabelse en række processer, vi mennesker gør brug af i vores hverdag for at skabe en mening i de ting, der sker omkring os. Et karikeret eksempel på meningsskabelse er: du er på vej hjem, du ser mennesker foran dit hus, du kommer nærmere, du ser en smadret rude. Allerede nu er du måske klar over, at der har været indbrud. Meningsskabelsen starter allerede, når du ser menneskene foran huset, og herfra indsamler du desperat flere ledetråde for at skabe mening i situationen.

Meningsskabelse sker hele tiden, og derfor er det også nogle processer, vi gør brug af for at fortolke stillingsopslag. Det betyder, at allerede når vi ser overskriften, begynder vi at skabe en mening og en forventning om, hvad resten af opslaget bringer.

I denne artikel vil vi komme med tre aspekter af Karl Weicks meningsskabelsesteori, som vi kan bruge til at indrette vores kommunikation i stillingsopslag, så det giver mening for de rette kandidater at søge jobbet.

Meningsskabelse tager udgangspunkt i identitet

Vi opfatter verden, ud fra hvordan vi opfatter os selv. Vores opfattelse af os selv er varierende alt efter, hvilken situation vi er i. I forældrerollen lægger vi mærke til nogle andre ting, end vi gør i kollegarollen. I kommunikationen er det derfor vigtigt at have for øje, hvilken opfattelse der er dominerende for vores publikum i den situation, de møder vores kommunikation.

I udformningen af et stillingsopslag handler det derfor om at sætte sig så vidt muligt ind i, hvordan den idéelle kandidat opfatter sig selv og understøtte det i kommunikationen. Leder man eksempelvis efter en projektleder, vil det give mening at fokusere på de aspekter af jobbet, der kræver struktur, og måske endda gøre selve opstillingen af stillingsopslaget ekstra struktureret. Dette er et karikeret billede, men pointen er, at projektledere ofte er personer, der af natur er strukturerede, og de vil derfor også bruge struktur i deres meningsskabelse. Kan vi understøtte det med kommunikationen, taler vi så at sige hendes/hans ”meningsskabelsessprog”.

Et værktøj til at gøre dette mere håndgribeligt kan være at udforme en persona for den idéelle kandidat. En persona vil gøre det nemmere at holde fokus på, hvem man kommunikerer med, og hvilket opfattelse man skal tale sig ind i.

Meningsskabelse er fokuseret på og udgår fra ledetråde

I stillingsopslaget handler det om at holde en rød tråd, fordi mennesker skaber mening ud fra ledetråde. Det betyder, at hver ledetråd en person opfanger i løbet af læsningen af stillingsopslaget indgår i det billede, personen skaber af jobbet og virksomheden. Er ledetrådene ikke sammenhængende, vil meningsskabelsen fejle. Eksempelvis, hvis beskrivelsen af den idéelle kandidat er for bred, vil nogle kandidater springe fra, fordi de ikke kan skabe en mening i, hvilken kandidat virksomheden egentlig er på udkig efter. En meget bred beskrivelse er ofte skabt med de bedste intentioner om flere potentielle kandidater, men det skarpe stillingsopslag vil tiltrække de rette kandidater.

Derudover, læser mange kandidater stillingsopslag i brudstykker – måske læses virksomhedens forventninger til kandidaten før jobbeskrivelsen. Derfor er det vigtigt, at alle dele af stillingsopslaget fungerer som sammenhængende ledetråde, så det giver mening uanset, hvordan det læses.

Meningsskabelse er drevet af plausibilitet og ikke akkuratesse

Når vi skaber mening, søger vi ikke en endegyldig forklaring, vi søger bare en plausibel forklaring. En højere detaljegrad, får os ikke overbevist, men er nærmere med til at mudre billedet til og gøre meningsskabelsen mere besværlig. Kommunikationsmæssigt handler det derfor om at finde frem til det vigtigste budskab og kommunikere det.

I stillingsopslaget handler det derfor ikke om at liste en række egenskaber, som den idéelle kandidat har. I stedet vil det have større indvirkning at sætte fokus på, hvilke udfordringer og opgaver den pågældende kandidat vil komme til at løse. På den måde skaber man en åben situation, hvor medarbejderen kan skabe mening ud fra at se sig løse disse udfordringer og udvikle sig i rollen.

Selvom meningsskabelsesteori kan virke abstrakt, så kan det bruges på mange måder og i rekrutteringsprocessen eller i andre kommunikationssammenhænge kan det være en vej til nye overvejelser, man kan gøre sig, for at skærpe sin kommunikation.