
Tip #5 Modige mødevaner – skab energi med dine fysiske møder
Skrevet af Michael Bo Nielsen, selvstændig ledelsesrådgiver og affiliate hos BetterMeetings og Wenche Strømsnes, stifter og leder af BetterMeetings A/S
Det er en god fornemmelse at kunne håndtere en vanskelig sag som et team. Derfor vil det smitte positivt af på samarbejdet under resten af mødet, på de kommende møder og i hverdagen.
Al videnskabeligt arbejde om møder peger på, at man skal begynde mødet med de vanskeligste punkter. Og jo mere konfliktfyldt punktet er – jo bedre.
Konfliktfyldte punkter og drama får os til at ‘tjekke ind’ og bidrage. Det er en fremragende måde at skabe et møde med engagement, hvor alle tager ejerskab for det, der er sket på mødet.
Videnskaben viser, at beslutninger, taget efter drøftelse med mange forskellige synspunkter har større sandsynlighed for at blive eksekveret. Det viser sig, at selv de personer, der ikke fik ‘deres vilje’ eller synspunkt igennem i sidste ende tager større ejerskab for beslutningen. Konflikten tænder os.
Mødeleder skal holde diskussionen om det vanskelige punkt kørende, så længe der bringes nye argumenter og vinkler ind. Men hun skal stoppe den, så snart folk begynder at gentage sig selv eller hinanden. Det kan være en fordel at have en referent eller udvalgt mødedeltager til at holde styr på argumenter og løbende ridse dem op. Og det er helt OK at vente med at lave den endelige konklusion til et kommende møde. Nogle temaer skal man ‘sove på’.
Nu er det jo ikke alle møder, der har potentiale til konflikt. Men uanset hvilken type møde, man planlægger, er det er god tommelfingerregel at sætte dagsordenspunkterne op i rækkefølge med de vanskeligste først. Det skaber energi i mødet.
Tidligere tip i denne serie:
Modige mødevarer #1: Begynd dit møde med en pause
Modige mødevaner #2: Brug de sidste minutter af mødet til referat
Modige mødevaner #3: Gør en dyd ud af at være konkret
Modide mødervaner #4: Du er også mødeleder mellem møderne
Kilde: BetterMeetings