Det seneste år har budt på nye udfordringer og forhindringer i mange danskeres arbejdsliv. Men uanset om du arbejder hjemmefra, studerer eller går på job, kan dét at gøre aktive overvejelser om dine arbejdsvaner bidrage til at gøre dine dage mere effektive og rare mentalt. Men hvordan?

Skrevet af Nynne Krogh Kiesbye, Communications and Marketing Manager, Cand

En vane er et rutineret mønster af adfærd, der gentages regelmæssigt og synes at opstå ubevidst. Sådan kan vanen helt simpelt beskrives. Men vaner er også mere end noget, vi gentager. For vaner kan både have en positiv og negativ effekt på dit liv.

Du har helt sikkert selv dårlige vaner. At bide negle, at spise hele chokoladepladen, når først den er åben, eller at lade den der ene arbejdsopgave ligge til allersidste sekund og aflevere med sved på overlæben.

Det handler om overlevelse

Cands Head of Talent Management, Thomas Striboll-Bjærge, har med sin baggrund i psykologien et stort indblik i lige netop vaner og den adfærdsdesign, der kan hjælpe til at både forstå og optimere vanerne i dit arbejdsliv. Han forklarer det helt grundlæggende ud fra det mest naturlige i vi mennesker – vores overlevelsesinstinkt.

”I bund og grund så handler vi hele tiden på vores iboende, nedarvede overlevelsesinstinkt. Og til det er vi blevet udstyret med en hjerne, som er decideret doven. Den er optaget af at handle så effektivt som overhovedet muligt, fremfor så optimalt som muligt, hvorfor vi bruger vaner. Vaner er automatiserede responser, der medvirker, at vi kan gemme noget at vores energi til mere presserende opgaver” fortæller Thomas Striboll-Bjærge.

Hjernen hjælper os på vej

Når vi, helt uden at skænke det en tanke, gør brug af en vane, er det altså fordi vores hjerner har automatiseret en proces for at kunne prioritere vores mentale kapacitet til andre og mere komplicerede opgaver. Og det giver god mening. For hvis vi for alvor skal tænke over vores handlinger, hver gang vi lukker køleskabsdøren, brygger filterkaffen eller tænder vores arbejdscomputer og taster adgangskoden ind, vil der højst sandsynligt være mindre energi til at løse dagens arbejde.

Vi har en vis mængde kognitiv kapacitet eller energi i løbet af en dag, og hver gang vi skal sætte os op til at udføre en adfærd eller en opgave, så ’koster’ det noget i regnestykket

Thomas Striboll-Bjærge forklarer, hvorfor vaner kan være en hjælpende hånd i en travl hverdag således: ”Vi har en vis mængde kognitiv kapacitet eller energi i løbet af en dag, og hver gang vi skal sætte os op til at udføre en adfærd eller en opgave, så ’koster’ det noget i regnestykket. Vaner er derimod en adfærd eller opgaveudførsel, som kører på autopilot, hvorved vi ikke skal bruge ret meget energi på at udføre det. Derfor er det energibesparende og super smart!”.

Gør det lettere for dig selv

Det estimeres derudover, at en gennemsnitlig person træffer omkring 35.000 beslutninger om dagen. Ved at inkorporere vaner på en god måde i ens hverdag, kan man være med til at mindske antallet af beslutninger bare en smule, og derved gøre dagene lidt lettere.

Et kendt eksempel på sådanne simplificeringer er Facebooks CEO Mark Zuckerberg, der har skabet fyldt med helt ens t-shirts, jeans og trøjer. Dette har han, fordi elimineringen af spørgsmålet ”hvad skal jeg have på i dag?” er med til at gemme hans mentale energi til dagens udfordringer. Nu kan han i stedet helt vanepræget gå i skabet og vælge det samme sæt tøj og derved ikke bruge kræfter på tage stilling til sin påklædning.

Du skal tage stilling for at ændre vaner

Det er altså tydeligt, at vaner kan være både gode og dårlige. Hertil kommer spørgsmålet så: Kan man gøre noget for at integrere gode vaner i ens arbejdsliv – eller måske noget for at slippe af med de dårlige? Det kan man ifølge Thomas Striboll-Bjærge godt. Han vil dog ikke garantere at det er let, eller at det lykkes!

Som han forklarer: ”Jeg tror ikke, at man føler, at der er andet end forhindringer, når man skal have nye gode vaner. Det kræver jo per definition, at man skal ændre adfærd i ens dagligdag, som kræver opmærksomhed og energi, hvorfor det jo netop er hårdt”.

Der er forskel på, om man vil etablere en ny vane, eller om man vil bryde en dårlig vane og erstatte den med en ny adfærd. Det sidstnævnte er en vanskeligere proces

Vaner kræver altså noget af os, hvis vi først aktivt skal opbygge- eller nedbryde dem. Til trods for, at begge aspekter forlanger bevidst handlen, er der hos Thomas ikke nogen tvivl om, hvilken der er sværest at opnå.

Han uddyber: ”Der er forskel på, om man vil etablere en ny vane, eller om man vil bryde en dårlig vane og erstatte den med en ny adfærd. Det sidstnævnte er en vanskeligere proces, fordi der højst sandsynlig vil være mange triggers i hverdagen, som plejer at udløse den dårlige vane. Den mest anerkendte måde at bryde vaner på er ved at skifte omgivelserne ud, fordi meget adfærd er forbundet med stimuli, vi bliver mødt af i vores omgivelser”.

Tre problemløsende redskaber

Når du skal bryde- eller skabe en vane, skal du altså ikke regne med, at det sker over natten. Faktisk skønnes det, at 62% af adfærdsændringer aldrig bliver til noget. Ene og alene fordi, der er for langt fra intentionen til handlingen.

For at undgå denne faldgrube anbefaler Thomas Striboll-Bjærge, at man går problemløsende frem og tager en bid ad gangen. Dette gør du ved at bryde problemet ned i dele, der gør det nemmere at overskue og løse. Han forklarer at adfærd, ifølge flere forskere, fundamentalt består af tre elementer: 1) Motivation, 2) Evne/sværhedsgrad og 3) Trigger.

Selvom motivation er en stor faktor, er den svær at påvirke. Du er ikke nødvendigvis motiveret til at spise grønkål, blot fordi du ved, det er sundt for dig. Til gengæld er sværhedsgraden og dine triggers noget, du kan modellere til at hjælpe dig på vej mod bedre vaner.

Justér sværhedsgraden og opsæt triggers

Hvis du gerne vil gøre det til en god vane at løbe, kan du starte med at mindske sværhedsgraden og gøre det så let for dig selv som overhovedet muligt. Her nævner Thomas Striboll-Bjærge, at en blid opstart på løbevanen kunne være at tage løbeskoene på og blot gå en tur. Eller måske fortælle dig selv, at du skal løbe 500 meter. Dette giver en lav sværhedsgrad, du kan overkomme, men som du så til gengæld hele tiden kan bygge ovenpå.

Du skal ud at gå i 10 min. – og jo, du kan godt nå det Thorkild!

Derudover kan et aktivt tilvalg af triggers også være en støtte på vejen mod bedre vaner. Og hvad er en trigger så? Thomas giver eksemplet: ”En trigger er dét, der skal få os til at huske, at vi skal udføre en bestemt adfærd. Derfor handler det om at designe nogle triggers, der ’rammer’ på det rigtige tidspunkt.

Det kan være en påmindelse på ens mobiltelefon, der kl. 19:30 om fredagen popper op, hvori der står: ”Du skal ud at gå i 10 min. – og jo, du kan godt nå det Thorkild!”. Pointen er altså, at man skal påminde sig selv på tidspunkter, hvor man ved, at man har tid til at udføre en adfærd.”

Stabl dig en genvej

En lille genvej her, kan også være at gøre brug af habit stacking. Habit stacking er, når du kobler den ønskede nye vane på en allerede eksisterende vane. Det kan eksempelvist være, at du gerne vil blive bedre til at danne dig et overblik over dine arbejdsopgaver.

Du ved måske, at du altid går til kaffeautomaten som det første, når du møder ind. Derfor kan du knytte det at sætte dig ned og danne dig et overblik over dagen samtidigt med, at du drikker den faste morgenkaffe. På den måde kobler du en ny god vane på én, der allerede sidder på ryggraden.

Få de gode vaner ind i arbejdslivet

Vi har altså etableret en god forståelse for, hvad vaner er, hvordan de bidrager til dit liv, og til dels også set på hvordan man kan forsøge at skabe nye og gode vaner. Men hvordan får du håndgribeligt flettet gode vaner ind i dit arbejdsliv? Og endnu mere væsentligt: hvordan gør du det i en tid, hvor arbejdet måske foregår hjemme med børn, partnere eller roomies i baggrunden, vasketøj der stirrer fra tørrestativet, og de sociale inputs på arbejdsfronten er lavere end nogensinde før? Det giver Thomas Striboll-Bjærge her nogle helt konkrete bud på.

Med udgangspunkt i antagelsen om, at vi har et begrænset energidepot i løbet af en dag, så vil man kunne tilrettelægge sin dag, så det tager højde for dette:

1. Tag de hårde opgaver først på dagen

Her har du nemlig mere kognitiv kapacitet til rådighed. Tag her de opgaver, som du ikke lige kan tage ’på rutinen’, men kræver noget af dig.

2. Prioritering er nøgleordet

Effektivitet handler ikke om at nå alt, men at nå de vigtigste opgaver først. Derfor kan du med fordel træne dig selv i at prioritere ud fra, hvorvidt opgaven haster, og om den er vigtig. Hermed får du fire muligheder: Vigtig/haster, ikke-vigtig/haster, vigtigt/haster ikke & ikke vigtigt/haster ikke

Ofte finder vi os selv lave ting, der haster, men ikke er vigtige, hvor imens det, der burde prioriteres, er det, som er vigtigt og haster. I den ideelle verden lavede vi hele tiden ting, som er vigtige, men som ikke haster àfordi vi netop har godt styring på vores opgaver.

3. Planlæg i morgen

Hver dag inden du går hjem, kan du planlægge dagen i morgen. Hvilke tunge arbejdsopgaver har du? Hvem skal du have fat i? Hvornår skal du planlægge din at svare din mails?

Apropos e-mails: Kender du det, at du lige skimmer en e-mail, men tænker, at du venter med at svare på den, fordi du ikke lige er ’klar’ til det? En god vane er at tage stilling til dem hver gang: 1) Sæt på opgavelisten, 2) Gem til næste opfølgning eller 3) Slet og glem. Målet er, at det ikke skal fylde i hovedet og snuppe båndbredde.

Du har nu fået redskaberne præsenteret, og er godt klædt på til at ændre- eller opbygge vanerne i din hverdag, så du kan bruge dem til din fordel. Er det så ikke bare med at tage det første skridt?

Vil du læse flere spændende artikler fra Cand? Så klik på knappen nedenfor! 

LÆS INSIGHTS HER

Kilde: Cand