Hvis vi rammer grænsen for, hvad vi kan magte, kan arbejdslyst blive til arbejdslede. Stressede medarbejdere har mindre arbejdslyst – men hvorfor opstår stress, og hvad kan man gøre for at forebygge, at stressen opstår?

Artiklen er trykt i God Arbejdslyst Indeks 2017, s. 36-40 

Stress kan have store konsekvenser – både for den stressramte og vedkommendes familie, men også for kollegerne, arbejdsgiveren og i sidste ende også for samfundsøkonomien. Derfor er der også god grund til at dykke ned i emnet og se nærmere på, hvad tallene fra God Arbejdslyst Indeks 2017 kan fortælle os om stress på de danske arbejdspladser.

Rigtig mange oplever tegn på stress

Desværre viser undersøgelsen, at stress ikke er nogen fremmed størrelse på de danske arbejdspladser. Godt 82 procent svarer, at de i et eller andet omfang har oplevet tegn på stress inden for den seneste uge. Dette er ikke nødvendigvis et udtryk for, at størstedelen af medarbejderne på de danske arbejdspladser er tæt på at gå ned med stress – tallet omfatter i sagens natur også dem, der kun kortvarigt har oplevet en meget lav grad af stress, som man må antage både er almindeligt forekommende i de fleste menneskers arbejdsliv og formentlig også relativt uskadelig.

Hvad der til gengæld kan virke mere bekymrende er, at knap 21 procent svarer, at de i høj grad har oplevet tegn på stress i løbet af den seneste uge. Læs mere her 

Mænd er mindre stressede

Generelt rapporterer mænd at være lidt mindre stressede end kvinder – 18,7 procent af mændene har i høj grad oplevet tegn på stress inden for den sidste uge, mod 23 procent af kvinderne. Denne tendens er set i en lang række undersøgelser og er derfor ikke overraskende. Læs mere her 

Mere arbejde giver mere stress – nogle gange

Noget, der springer i øjnene, når man ser på tallene i God Arbejdslyst Indeks 2017, er, hvordan stress er korreleret med ugentlig arbejdstid. Undersøgelsen viser, måske ikke så overraskende, at stressniveauerne generelt er højere hos dem, der lægger mange timer på arbejdspladsen: Gruppen, der arbejder 20 timer om ugen eller mindre, ligger i gennemsnit på 35 på en skala fra 0 til 100, når vi spørger til i hvor høj grad, de har følt sig stressede i løbet af den seneste uge. Til sammenligning ligger gruppen, der arbejder mellem 51 og 55 timer om ugen markant højere, nemlig på 56 på vores skala fra 0 til 100.

Men ganske interessant er det, at dem, der arbejder endnu mere og lægger over 55 arbejdstimer per uge, er væsentligt mindre stressede – faktisk ligger de allerlavest med et gennemsnit på knap 34. Læs mere her 

Kvinder på deltid er mest pressede

Et andet interessant forhold er, at tendensen til at dem, der arbejder mere, også er mere stressede, brydes når man ser på gruppen af kvinder, der arbejder 30-35 timer om ugen. Denne gruppe oplever at være mere stressede end både dem, der arbejder 36-40 timer og dem, der arbejder 41-45 timer om ugen.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at flere kvinder end mænd på deltid ikke selv har valgt det, og i virkeligheden ønsker at arbejde på fuld tid – en situation, der kan tænkes at bidrage til, at man føler sig stresset. Læs mere her 

Jo mere stress, jo mindre arbejdslyst

Der er gode grunde til at være opmærksom på stressniveauerne rundt omkring på de danske arbejdspladser. Der er ofte en ny deadline. En ny opgave, som vi gerne vil løse så godt som muligt. Bare lige til næste måned, til næste uge, til på tirsdag, til i eftermiddag, til om en time. Og nogle gange glemmer vi, hvad vi kan holde til. Vi holder kun til et helt arbejdsliv, hvis vi holder igen med at brænde lyset i begge ender og holder sammen om at holde igen.

Stressede medarbejdere er nemlig ikke glade medarbejdere: Jo mere stress, vi oplever, des mindre er vores arbejdslyst. Dykker man mere ned i, hvordan stress hænger sammen med de syv faktorer, vi stiller skarpt på i God Arbejdslyst Indeks, viser undersøgelsen, at især manglende oplevelse af balance mellem arbejdsliv og familieliv hænger samme med, om vi føler os stressede. Læs mer her 

Einar Baldursson, arbejdspsykolog og lektor ved Aalborg Universitet, kan nikke genkendende til sammenfaldet mellem stress og manglende balance mellem arbejdsliv og fritid. Han peger også på vigtigheden af at have medbestemmelse på jobbet for at undgå stress, men understreger, at der også kan være en bagside af medaljen ved netop denne faktor:

”Medbestemmelse bliver i mange jobtyper et dobbeltbundent fænomen. Medbestemmelse betyder ofte en høj grad af personligt eller kollektivt ansvar – hvilket er belastende.”

Sagt på en anden måde: Selvom manglende medbestemmelse kan forårsage øget stress, så kan øget medbestemmelse, og hermed – for mange jobtyper – mere ansvar, ligeledes føre til øget stress. Læs mere her