Verden står ved et vendepunkt, hvor de nordiske lande og en ny form for nordisk ledelse kan komme til at spille en meget betydelig rolle. Ikke bare i kraft af nordisk ledelse, men i kraft af de nordiske samfundsmodeller, de nordiske landes kultur og tradition for folkeskoler, uddannelse, samarbejde, arbejdsmarked, demokrati, både de nationale demokratier og mange lokale former for demokrati.
Af Steen Hildebrandt, Ph.D. Professor
Nordisk ledelse er selvfølgelig en realitet, men der er også så store forskelle på ledelse inden for hvert af de nordiske lande og imellem landene, at nordisk ledelse er et meget skrøbeligt begreb. Der findes diktatorisk, hård, ikke-involverende ledelse, kæft-trit-og-retning ledelse, og der findes ledelse, der nærmer sig ikke-ledelse, og som repræsenterer en slaphed og en ineffektivitet, som er skadelig for alle involverede og berørte.
På den anden side: De nordiske samfund er meget specielle, og uanset landenes forskellige roller og tilgange til fx Det Europæiske Fællesskab, så har de nogle fælles kvaliteter og et praktiseret menneskesyn, der er ved at bære igennem til folkelige forståelser af en ny tids samfundsform og –orden, der bl.a. rummer begreber som bæredygtighed og resiliens. Forskningscentre og –grupper i alle de nordiske lande gør sig bemærket på disse felter; en række nordiske virksomheder gør sig bemærket både i Norden og globalt på grund af deres måde at tage ansvar for natur og samfund på, deres måde at tage ansvar for mennesker og udvikling på, deres tilgang til bæredygtighed og CSR og i det hele taget deres globale udsyn.
Verden har fået noget nyt at lede efter. Den 26. september 2015 vil gå over i verdenshistorien som en meget speciel dag. Under ledelse af den danske formand for FN’s generalforsamling, Mogens Lykketoft, vedtog generalforsamlingen denne dag 17 hovedmål og 169 delmål, og 193 statsledere skrev under – også de nordiske landes statsledere. Hermed har verden for første gang i verdens historie nogle fælles og ret klare mål at lede efter.
Dette er på mange måder mere et spørgsmål om vilje, end det er et spørgsmål om vores evner. Vor viden er enorm, men vor evne til at nyttiggøre og implementere denne viden er alt for begrænset. Ny nordisk ledelse skal handle om at bringe al den viden, vi har om naturen, kloden, ledelse, pædagogik, religionerne mm i spil, således at denne viden bringes i anvendelse i forbindelse med ledelsesprocesser. Verdensmålene repræsenterer et ledelsesfilosofisk og ledelsespraktisk ledelsesindslag i en i øvrigt meget kaotisk verden. Dette skal vi forstå, forholde os til, udfolde og udnytte. Det er ny nordisk ledelse.
