Stadig flere kvinder har ledende stillinger, men ellers er arbejdsmarkedet fortsat lige så kønsopdelt som for 20 år siden, viser en ny kortlægning af kønsopdelingen på det danske arbejdsmarked. Kvinderne er blevet bedre uddannet de sidste 20 år, og det kan være en årsag til, at stadig flere kvinder får ledende stillinger i dag. I 1993 udgjorde kvinderne fx 21 procent af landets topledere, mens de i 2013 udgjorde 29 procent. Til gengæld er der er ikke sket nævneværdige kønsforskydninger mellem hverken sektorer eller brancher. Andelen af kvinder i den offentlige sektor er fortsat væsentlig større end andelen af mænd, mens de fleste mænd er ansat i den private sektor, og der er fortsat lige så mange mande- og kvindedominerede job som for 20 år siden. På uddannelsesfronten vælger mænd og kvinder også fortsat forskellige uddannelser, men her er udviklingen dog gået i retning af mere lige kønsopdeling. Men selvom mænd og kvinder vælger de samme uddannelser, ender de alligevel i forskellige sektorer og brancher.

Læs mere på: BESKÆFTIGELSESMINISTERIET