
Hvad gør du, hvis en kollega har mistet sin kone, og de andre på kontoret undgår ham? Læs hvad direktøren for Det Nationale Sorgcenter ville gøre.
Af Ida Marie Winge, Videncenter for Arbejdsmiljø
Forestil dig, at din kollega Jens for kort tid siden mistede sin kone til kræft. Jens har været sygemeldt i en længere periode, men er nu tilbage i afdelingen. Du oplever, at folk ikke rigtigt tør spørge Jens, hvordan han har det, og flere af kollegerne har heller ikke været ovre og hilse på ham. Når du prøver at tale med folk om det, siger de, at de er bange for at gøre Jens ked af det ved at tale om konen. Der er heller ikke blevet meldt noget ud fra ledelsen om, hvordan Jens har det, eller hvordan I tager bedst muligt imod ham. Du er arbejdsmiljørepræsentant, så du føler et vist ansvar for at sørge for, at alle i afdelingen trives, og du vil gerne passe godt på Jens i en svær tid.
Hvad ville du gøre?
Det dilemma har lidt mere end 150 personer svaret på i Magasinet Arbejdsmiljøs onlineunivers mitarbejdsmiljo.dk. Her har de fået fire forskellige svarmuligheder.
Især den ene svarmulighed har deltagerne været enige om. 97 personer har svaret, at de selv ville henvende sig til Jens, spørge hvordan han har det og i samtalen prøve at komme ind på, om det er noget, han gerne vil have at kollegerne spørger ind til. Næst flest – 46 personer – har svaret, at de vil bede chefen om at tage snakken med Jens og foreslå, at der bliver sendt en e-mail ud til kollegerne i afdelingen, der kort informerer om Jens situation, og om hvad han har brug for.
Hvad siger eksperten?
Ifølge direktør på det Nationale Sorgcenter Preben Engelbrekt vil en kombination af de to svarmuligheder være mest hensigtsmæssig.
– Det er vigtigt at tage samtalen med Jens. For det kan godt være, at han har det fint med, at der ikke bliver talt om det og tænker: ”Arbejdspladsen er det eneste normale sted for mig lige nu, og det skal blive ved med at være, som det var. Derfor har jeg faktisk ikke behov for at blive mindet om min kones død på arbejdet”. Men det er man jo nødt til at tale med Jens om for at vide, siger han.
Han understreger samtidig, at han mener, at det er et ledelsesansvar at tage kontakt til den ansatte, der har mistet.
– Ledelsesansvaret består i at lige inden, eller når Jens vender tilbage, tager lederen en samtale med ham. I den samtale hører, man lidt om, hvordan han har det, og hvordan han gerne vil informere sine kolleger. Det kunne være ved en e-mail, men det er ikke til at vide. Det kan også være, at han gerne selv vil tale med dem ved et møde eller noget andet.
Sådan svarede deltagerne på dilemmaet
- Jeg gør ikke mere end jeg allerede har gjort. Jeg kan jo ikke tvinge mine kolleger til at tale med Jens. (0 stemmer)
- Jeg henvender mig selv til Jens, spørger hvordan han har det, og prøver i samtalen at komme ind på, om det er noget, han gerne vil have, at kollegerne spørger mere ind til. (109 stemmer)
- Jeg banker på min leders dør og tager en snak med hende, hvor jeg siger, at jeg synes, at hun bør tage en snak med Jens, så vi er sikre på, at han er okay. Jeg foreslår også, at de sammen kan aftale, at der bliver sendt en e-mail ud til kollegerne i afdelingen, der kort informerer om Jens situation, og om hvad han har brug for. (46 stemmer)
- Tabuer skal brydes, koste hvad det vil. Jeg arrangerer en surprisefest for Jens, så han kan komme lidt ud i verden efter tabet. (2 stemmer)
Kilde: Videncenter for Arbejdsmiljø