Danske ledere opleves i vid udstrækning som troværdige og retfærdige. Medarbejderne oplever, at der i ret høj grad er overensstemmelse mellem ord og handling, de respekterer deres leder som menneske og har tillid til deres leders måde at være leder på. Samtidig har denne dimension undersøgelsens laveste effekt
Artiklen er udgivet af Krifa fra rapporten “Når ledelse skaber arbejdslyst, 2017”, s. 33
Måske en hygiejnefaktor
Den relativt lave effekt kan måske forklares ved, at rollemodeldimensionen kan betragtes som en såkaldt ”hygiejnefaktor”. En hygiejnefaktor vedligeholder en grundlæggende tilfredshed med arbejdet, men påvirker ikke direkte motivationen positivt. Derimod kan det i høj grad demotivere os, hvis hygiejnefaktoren er fraværende eller ikke fungerer.
Læs mere
Unge ser deres leder som rollemodel
På tværs af alle de fire ledelsesdimensioner adskiller gruppen af 18-29 årige sig signifikant fra de andre aldersgrupper ved at være klart mere tilfredse. Måske er denne gruppe af medarbejdere så ivrige for at komme i gang med arbejdslivet og samtidig så relativt uerfarne, at meget opleves som en positiv overraskelse. Læs mere
Især Lederen som rollemodel har en meget høj temperatur for de unge sammenholdt med de øvrige aldersgrupper. Det tyder på, at de unge i høj grad ser deres ledere som forbilleder eller rollemodeller. Det kan måske umiddelbart vække undren: Ledere kan netop over for unge generationer ofte opleve at have svært ved at påberåbe sig nogen ”gratisautoritet” alene i kraft af deres position, hvorfor de hele tiden må skabe og retfærdiggøre egen legitimitet og finde sig i at blive konstant udfordret.
At vi alligevel kan konstatere, at især de unge medarbejdere ser deres leder som en rollemodel, kan ifølge Jacob Theilgaard hænge sammen med den type autoritet, lederen påtager sig over for den unge: ”Hvis der med rollemodel menes en slags mentor, så vil de unge gerne have en rollemodel – på det menneskelige, personlige, holdningsmæssige plan. En person, der deler ud af sin livsvisdom og skubber til din selvrefleksion, men uden at være normativ og fortælle dig, hvad du skal”.
Panelet om: Lederen som rollemodel
Eik Dahl Bidstrup, Borgmester i Dragør kommune
At være rollemodel handler for mig meget om relationer. Vi har begrebet ”ledelse gennem relationer”. Fredag, lige inden weekenden, laver jeg en go-kaffe. Det betyder, at jeg går en tur rundt i alle vores forvaltninger med kaffen i hånden, tager en slurk og hilser på folk. ”Nå, hvad skal du lave i weekenden?”, ”Super godt projekt, I har afleveret”. Det er for at vise, at jeg som leder er tilgængelig og går foran med at skabe ledelse gennem relationer. Jeg tror, at når jeg gør det som øverste leder, så ønsker mellemlederne også at kopiere det i deres eget lederskab.
Det er vigtigt, at man som rollemodel står fast og har integritet. Det er min opgave at have brede skuldre og stå fast på min ledelsesstil og det, jeg tror på. Tidligere havde vi en nulfejlskultur, der byggede på: ”Hvis man laver fejl i en organisation, jamen så ryger hovedet”. Det skabte en frygtkultur. Den har vi arbejdet med de seneste par år. Det er ok at fejle. Vi ønsker ikke en nul-fejlskultur i Dragør Kommune. Det må jeg gå foran i. Jeg skal forsvare mine medarbejdere – de skal vide, at deres leder bakker dem op og beskytter dem!
Jeg mener, at det at være leder og at være rollemodel er et håndværk. Som barn var jeg – og det er jeg stadig – en meget indelukket person. Men i det øjeblik jeg oplevede, jeg vil næsten sige et kald til at være leder, ja så betød det, at jeg måtte arbejde med mig selv. Når jeg er ude i en forsamling og skal tale med folk, så skal jeg tage mig selv i nakkehårene for at gå hen og tale med borgere. Konversere om ting, jeg ikke nødvendigvis behøvede at konversere om. Det er noget, jeg som introvert person skal tvinge mig selv til. Læs resten af artiklen her
Kilde: Artiklen er udgivet af Krifa fra rapporten “Når ledelse skaber arbejdslyst, 2017”
