Ledelse i det postmoderne Danmark – hvad kan vi tage med fra fortiden?
Denne artikel er skrevet af Anders Drejer, professor, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet. Artiklen er oprindelig bragt i Ledelse I Udvikling, som er et trykt søster medie til LÆRING & HR.
Smid ikke barnet ud med badevandet
Tiden er ved at rinde ud for det moderne Danmark, og det er slet ikke så
slemt, som det lyder. I virkeligheden handler de mange forskellige versioner
af slogans omkring gentænkning, innovativ, disruptiv forandring og så videre
jo bare om, at vi forlader industrisamfundet, det moderne samfund, og går
ind i det postmoderne samfund. Desværre fokuserer alt for mange, efter min
opfattelse, på nyskabelse og glemmer, at der er masser af ting fra det moderne
Danmark og den dertilhørende ledelsesopfattelse, som vi med fordel
kan tage med os fra fortiden. I gamle dage sagde vi, at man ikke skulle smide
barnet ud med badevandet. Det skal vi heller ikke nu, så mit forsøg på at sige
noget om ledelse starter med at minde om, hvad vi skal holde fast i, uanset
hvor postmoderne verden bliver.
Hvad er opgaven i det postmoderne samfund?
Unikhed og innovation
Noget af det vigtigste, som vi har opdaget indenfor ledelsesteori og -praksis,
er, at ledelse er situationsafhængig. Der findes ikke én tilgang til ledelse, som
altid er bedst – omvendt er alle tilgange ikke lige gode i alle situationer. Så
hvad er situationen i grunden?
Noget af det, som jeg hæfter mig ved, er, at danske organisationer næsten
alle sammen er ret små. For det private erhvervsliv kunne dette handle om, at
de færreste danske virksomheder har potentialet til at blive markedsleder og
dermed den største spiller i deres branche. Alt respekt til de få, der magter
det, men resten af dansk erhvervsliv må finde andre veje. Heldigvis kan man
konkurrere ved at differentiere sig fra konkurrencen ved at være unik. Og det
er vigtigt for rigtig mange danske virksomheder, også i fremtiden og også i
den offentlige sektor.
I en global verden hænger det at være unik med succes tæt sammen med det at udvikle både organisation og nye løsninger. Ideen om en konkurrencefordel,
som ikke kan efterlignes, må vi efterlade i industrisamfundet. Fremover vil den globale og teknologiske gennemskuelighed gøre, at unikke virksomheder hele tiden skal forny sig for at fastholde konkurrencefordelen. Det svarer lidt til at løbe oven på en lavine, man skal løbe stærkt og det øjeblik, man tager et hvil, er man væk. Innovation bliver også essentielt i det postmoderne samfund.
Moderne ledelse – kan vi lære noget af Klods-Hans?
Det moderne Danmark – industrisamfundet – er skabt over de foregående
250 år, f.eks. får vi vores nationalsang (Der er et yndigt land) i 1819,
den første (demokratiske) grundlov i 1849, den første hovedaftale mellem
arbejdsmarkedets parter i 1899 og stemmeret til kvinder i 1915. Mens
meget skyldtes eksterne omstændigheder, såsom reformationen, oplysningstiden
og revolutionstiden i andre lande, så har Danmark på en eller
anden måde fået skabt sin helt egen version af mange af de institutioner
og begreber, som et samfund består af. Dette skyldes, ifølge mange historikere,
i ikke ubetydelig grad en række af genier, som levede samtidigt,
og som inspirerede hinanden til en fortælling om Danmark, som siger
meget om ledelse og om ting, som vi skal huske at tage med os ind i den
postmoderne ledelse. Blandt disse unikke individer tæller f.eks. N. F. S.
Grundtvig, A. Oehlenschläger, H.C. Andersen, S. Kierkegaard, H.C. Ørsted
og nogle få andre. Og de har, på godt og ondt, præget det moderne
Danmark.
Det er Grundtvig, som – inspireret af rejser til England og oplevelsen af
englændernes uhøjtidelige måde at forholde sig til religion på – formulerer
sentensen ”menneske først, så kristen”. Og det er H.C. Andersen,
som med eventyret om Klods-Hans opfinder ideen om den unikke ener.
Jeg tror at disse to ting, blandt andet, har været med til at skabe en
ekstremt lille magtdistance, som, om noget, præger Danmark og dansk
ledelse. Det er Grundtvigs folkehøjskoler, som førte til, at mange kunne
tale med i det moderne Danmark, og som har været med til at forme vort
demokrati og dermed også vores opfattelse af ledelse. Vi er, på godt og
ondt, protestanter, og inspireret af Kierkegaards filosofi om konstant udvikling
er vi i konstant bevægelse. Grundtvig har fået skylden for meget
godt, f.eks. kan hans sentens fra sit bud på en nationalsang (”Danmarks
Trøst” fra 1820) ”Når få har for meget og færre for lidt, da har vi i rigdom
drevet det vidt” med rette siges at have inspireret til det moderne velfærdssamfund.
Men en ting fra Grundtvig synes jeg klart, at vi skal glemme. I Danmarks Trøst indgår nemlig også udtrykket ”ved jorden at blive, det tjener os bedst”, som giver ærgerlige mindelser om Janteloven. Så er jeg meget gladere for Oehlenschläger, som i ”Der er et yndigt land” (i den rigtige version, væk fra landskampe, er der otte, lange vers!) opfordrer os til at blande os med verden og være blandt de bedste. Mon ikke Brygger Jacobsen, C.F. Tietgen og andre lyttede mere til Oehlenschläger end til Grundtvig i den sag?
I hvert fald har det moderne Danmark frembragt en opfattelse af ledelse, som understøtter unikhed og innovation via ambitioner, udviklingslyst og ligeværdighed. Det skal vi ikke smide ud med badevandet, men holde fast i!
Postmoderne ledelse – menneske først, så leder
Hvad kan vi så – med inspiration fra det moderne Danmarks store tænkere – tænke nyt om ledelse i det postmoderne Danmark, som vi er godt på vej ind i? Jeg mener, at vi skal starte med at forholde os til det globale. Vi er en del af et globalt samfund, og det giver os mange muligheder, både markedsmæssigt, menneskeligt og kulturelt. I stedet for at dyrke det snævre perspektiv, så burde vi sige til os selv, at hvad indadtil tabes, skal udadtil vindes. Det gjorde vi i stor stil, da det moderne Danmark blev skabt – Brygger Jacobsen og mange andre sendte sin søn på dannelsesrejse ud i verden med ordene: ”Find det bedste og tag det med hjem” – så det skal vi naturligvis også gøre nu. Det andet nye er, at vi skal gøre konstant innovation til det nye ledelsesmæssige sort. Jeg drømmer om en ny folkebevægelse og folkehøjskole, der handler om innovation og fornyelse. Kun via innovation kan et lille Klods-Land som Danmark fastholde og skabe konkurrencefordele fremover.
