
Forbedringen af hjerterytmen skete både under arbejdet, hvor pulsbelastningen er størst og i fritiden, hvor der også var en gavnlig effekt, men ikke under søvn.
Når man konditionstræner, fx ved intervalløb eller fodbold, får man pulsen op, og det forbedrer hjertets evne til at variere hjerterytmen og sænke blodtrykket. Tilsammen øger man dermed ens generelle hjertekar-sundhed. Derfor anbefaler læger, at man konditionstræner for at forebygge risikoen for at få hjertekarsygdom.
På den baggrund gennemførte forskere et forsøg, hvor de fik en gruppe frivillige rengøringsassistenter til at konditionstræne på arbejdet i en periode på fire måneder. Rengøringsassistenterne blev valgt til forsøget, fordi de som jobgruppe betragtet har relativt høje, fysiske arbejdskrav og nedsat hjertekar-sundhed. Forskerne ville derfor undersøge, om fast konditionstræning over en længere periode ville forbedre rengøringsassistenternes hjertekar-sundhed, i dette tilfælde målt ved hjertets evne til at variere hjerterytmen.
To gange 30 minutters træning om ugen
116 frivillige rengøringsassistenter blev tilfældigt inddelt i to grupper. Den ene gruppe konditionstrænede, mens den anden gruppe fungerede som sammenligningsgruppe. I løbet af de fire måneder, som forsøget varede, gennemførte rengøringsassistenterne 2 gange 30 minutters træning om ugen under ledelse af en professionel træner.
Forskerne målte rengøringsassistenternes puls og deres fysiske aktivitet i løbet af døgnet, både ved undersøgelsens start, før træningen gik i gang og fire måneder senere. Variationen i hjerterytmen blev målt i løbet af arbejdsdagen, i fritiden og under søvn.
Konditionstræning på jobbet højner hjertekar-sundheden
Resultaterne viser, at den gruppe rengøringsassistenter, som konditionstrænede 2 gange 30 minutter om ugen på arbejdet, forbedrede deres hjertekar-sundhed i forhold til sammenligningsgruppen, målt ved hjertets evne til at variere hjerterytmen. Forbedringen skete både under arbejdet, hvor pulsbelastningen er størst og i fritiden, hvor der også var en gavnlig effekt, men ikke under søvn.
Resultaterne bidrager til den viden, forskerne i forvejen har om, at det er godt for rengøringsassistenter at forbedre deres kondition ved at konditionstræne på arbejdspladsen:
-Ved at konditionstræne på arbejdspladsen formår rengøringsassistenterne at forbedre både kondition og hjertekar-sundhed og dermed nedsætte risikoen for hjertekarsygdom. Det er vigtigt, fordi vi fra tidligere undersøgelser ved, at mange rengøringsassistenter både har en dårlig kondition og en høj forekomst af hjertekarsygdom, fx forhøjet blodtryk, i forhold til andre jobgrupper i Danmark, siger forsker Mette Korshøj fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som har gennemført undersøgelsen som en del af sit ph.d.-studie.
Sænker risikoen for at dø af hjertekarsygdom
Et tilbageværende spørgsmål er dog, hvordan det kan være, at konditionstræningen ikke havde nogen effekt på variationen i hjerterytmen under søvn:
-Når konditionstræningen ikke har en effekt på variationen i hjerterytmen under søvn, kan det skyldes, at rengøringsassistenterne ikke har mulighed for at hvile nok og genopbygge kroppen mellem arbejdsdagene. Det er vigtigt, når man har hårdt fysisk arbejde, da hvile og genopbygning af kroppen bidrager til at forebygge nedslidning. Desuden kan den manglende effekt under søvn skyldes, at rengøringsassistenterne fortsat har en høj arbejdsbelastning trods den forbedrede kondition. Men det vigtigste er, at konditionstræningen i dette studie bidrager til overordnet at sænke risikoen for hjertekarsygdom, slutter Mette Korshøj.