Høj social kapital kan både øge kvaliteten af undervisningen og tilfredsheden i arbejdet. Det afgørende er, at undervisningsinstitutionen finder sin helt egen indgang til at arbejde med medarbejdernes relationer, anbefaler forsker.
En høj social kapital på en undervisningsinstitution, som fx en skole, får de ansatte til at yde mere, eleverne til at være mere tilfredse, og anstrengende krav om fx elevplaner til at blive til brugbare redskaber i hverdagen. Det viser dansk forskning.
»Det interessante er, at undervisningsinstitutioner med en høj social kapital ikke betegner sig selv sådan, men bare gør en masse rigtigt. Social kapital er forskernes måde at beskrive, hvad vi iagttager. Det giver os et bud på, hvorfor undervisningsinstitutioner fungerer meget forskelligt, selv om de er underlagt de samme krav«, forklarer Hans Jørgen Limborg, arbejdsmiljørådgiver og arbejdslivsforsker i konsulentvirksomheden TeamArbejdsliv.
Få fællesskabet til at fungere
Social kapital kan være et luftigt begreb. Det beskriver værdien af gode relationer mellem medarbejdere. At arbejde med social kapital handler om at få fællesskabet på arbejds-pladen til at fungere. På den måde adskiller begrebet sig fra andre tilgange til at styrke arbejdsmiljøet som for eksempel ideer om anerkendelse eller fokus på medarbejdernes individuelle udvikling.
Et godt fællesskab er især karakteriseret af, at medarbejderne stoler på hinanden og arbejder mod mål, som de er enige om. De kvaliteter har flere undervisningsinstitutioner allerede, fastslår Hans Jørgen Limborg, og af samme grund er det svært at anvise præcis, hvor en skole skal tage fat for at øge sin sociale kapital. Alligevel er det muligt at få greb om et målbar og konkret indsats for arbejdet:
»Vi har fulgt undervisningsinstitutioner, hvor vi så, at den sociale kapital steg markant over to år. Men vi fandt også, at det var helt forskellige ting, der havde virket for hver af dem. Derfor er mit første bud er: Find din egen vej ind i det«, siger Hans Jørgen Limborg.
Positiv spital
Med andre ord skal arbejdet starte der, hvor undervisningsinstitutionen ser, at medarbejdernes forhold halter: »Positiv udvikling er en spiral. Bedre kommunikation starter en bedre dialog, som igen øger forståelsen af de fælles mål. Derfor skal man tage der, hvor man har fornemmelsen af, at sociale relationer ikke fungerer optimalt«, siger Hans Jørgen Limborg.
Han giver som eksempel forholdene på en håndfuld grundskoler, som han og et team af forskere undersøgte i forbindelse med forskningsprojektet.
Forskellige tilgange
Her blev blandt andet den sociale kapital målt på en række skoler i København og Faxe med to års mellemrum. Flere skoler havde forbedret sig tydeligt i perioden. Men tilgangene var netop helt forskellige.
- Én skole tog fat i lærergruppens teamstruktur, som var præget af meget diskussion. De lagde rammer for blandt andet mødefrekvens, hvordan møderne afvikles, og hvilken rolle koordinatorerne spiller for teamet.
- En anden valgte at styrke deres diskussion om pædagogikken og indføre en ny model for samarbejde og struktur omkring undervisningen og eleverne.
»Det kan også være at se på samarbejdet med skoleforvaltningen eller forældrene. Pointen er, at hvis du åbner op for en af disse ting, påvirker det de andre også«, siger Hans Jørgen Limborg.
Hvordan kan fællesskabet forbedres?
I Faxe og København var målingerne udgangspunkt for det konkrete arbejde med den sociale kapital. Og undersøgelser er ofte en god indgang til at åbne diskussionen om, hvor fællesskabet skal forbedres – eller de kan bruges til at kortlægge, hvor samarbejdet virker så godt, at indsatsen er værd at fastholde, anbefaler Hans Jørgen Limborg.
Vigtigt er det også at udgå »projektgørelse«. Med andre ord skal undervisningsinstititionens indsats ikke ligge som en ekstra byrde, ledere og medarbejdere skal forholde sig til ved side af det daglige arbejde. Den skal integreres: »Det handler om at se på de rammer, man allerede har for at udføre sit arbejde og gøre dem smidigere, bedre, smukkere og sjovere«, siger Hans Jørgen Limborg.
Store gevinster at hente
Virker indsatsen, er der ifølge forskeren gevinster at hente. I det storkøbenhavnske forskningsprojekt fandt forskerne, at elevtilfredsheden var målbart højere på skoler med en høj social kapital. De så også, at disse skoler var bedst til at tackle vanskelige, udefra-kommende krav – som for eksempel omdiskuterede politiske krav om elevplaner og kvalitetsrapporter:
»Skolerne med høj social kapital var ret hurtige til at transformere krav til noget, de kunne bruge, hvorimod de andre blev ved at have en kritisk distance. Det skaber jo en mærkbar forskel i arbejdsmiljøet«. Resultatet peger desuden på styrken ved at fokusere på social kapital, når en undervisningsinstitution ønsker at tage fat på arbejdsmiljøet. For tilgangens force er, at gode relationer kan hæve niveauet – selv om overordnede rammer og ressourcer på arbejdspladsen forbliver de samme, mener Hans Jørgen Limborg:
»På et samfundsmæssigt plan giver det os et bud på, hvordan vi kan få mere kvalitet i ydelserne og mere ud af de begrænsede midler, vi har. Det er en faktor, der sjældent diskuteres: at det bliver både bedre og billigere, hvis samarbejdsrelationerne fungerer«.
