Med beskæftigelsesreformen fra 2014 blev det aftalt, at uddannelses-indsatsen skulle ses efter i sømmene. De første fem analyser er nu klar.
Som led i forliget om beskæftigelsesreformen fra 2014 blev det besluttet at gennemføre et 360-graders Serviceeftersyn af uddannelsesindsatsen for dagpengemodtagere. Formålet med eftersynet er bl.a. at bidrage med viden om, hvorvidt beskæftigelsesreformen har medført den ønskede målretning af uddannelsesindsatsen mod dels ledige med det største kompetencebehov, og dels mod virksomhedernes behov for arbejdskraft og områder på arbejdsmarkedet med reelle jobåbninger.
Serviceeftersynet gennemføres i to dele:
- En beskrivende og mere kvalitativ del, som nu er færdig
- En hovedsagelig kvantitativ del, der bl.a. undersøger effekter ved forskellige former for uddannelsesaktivering. Igangsættes i 2019.
Hovedkonklusioner fra de gennemførte beskrivende og kvalitative analyser:
- Regelgennemgangen viser bl.a., at reglerne om tilbud om uddannelse for dagpengemodtagerne er meget detaljerede og varierer betydeligt både inden for den enkelte ordning og på tværs af ordningerne. Der er fx forskellige krav til alder, uddannelsesbaggrund, ledighedsanciennitet og forskellige positivlister, dvs. de lister, der afgrænser, hvilke kurser der kan tages.
- Grundanalysen viser bl.a., at brugen af ordinær uddannelse i beskæftigelsessystemet er faldet efter beskæftigelsesreformen fra 2014, men at uddannelsesindsatsen til gengæld er blevet målrettet dem, der har størst behov, herunder ufaglærte ledige. Samtidig er indsatsen blevet målrettet områder med mangel på arbejdskraft.
- Jobcenteranalysen viser bl.a., at medarbejderne i jobcentrene oplever, at der er mange uddannelsesordninger med mange forskellige og komplekse regler, der kan spænde ben for, at borgerne får gavn af ordningerne. Herudover udfordres uddannelsesindsatsen af snitfladeproblematikker mellem beskæftigelses- og undervisningsområdet.
- Borgeranalysen viser bl.a., at interessen for uddannelse generelt er høj blandt dagpengemodtagere, bl.a. hos dem, som vurderes at have størst behov. For begge grupper er tre ud af fire ledige umiddelbart interesserede i uddannelse, og interessen er størst for korte kursusforløb. Herudover kan der for nogle være forskellige barrierer for at starte uddannelse, fx dårlige skoleerfaringer eller økonomi under uddannelse.
- Effektevalueringen af den regionale uddannelsespulje viser bl.a., at deltagelse på de kurser, der optræder på de regionale positivlister, har særligt positive effekter for dagpengemodtagere med mindst uddannelse, og at de største effekter findes for kurser af en kortere varighed.
Det samlede Serviceeftersyn af uddannelsesindsatsen forventes færdigt i 2020.
