tirsdag, 22. september 2020
Etik i forbyggelsen: Hvor går grænsen? Og må man sige nej?

Etik i forbyggelsen: Hvor går grænsen? Og må man sige nej?

Hvis forebyggelsen skal lykkes, skal ledelse og medarbejdere have en fælles holdning til mål og midler i indsatsen. Og der skal være respekt for, at nogen siger nej til at deltage.

Af BrancheFællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration

En sund arbejdsplads har en højere produktivitet og hård træning kan ligefrem halvere sygefraværet blandt kontoransatte. Motion i arbejdstiden kan samtidig styrke samarbejdet og virksomhedens sociale kapital. Det taler for, at virksomhederne arbejder målrettet med forebyggelse og sundhedsfremme.

Men hvad med etikken? Hvornår vil et sundhedstiltag på arbejdspladsen overskride grænsen til det personlige og private? Og har man som ansat retten til at sige nej til fx tilbud om motion i arbejdstiden, hvis man ikke ønsker at være med?

Hav blik for de, som kan føle sig ramt

“Først og fremmest må man ikke lade sig forblænde af de åbenlyse sundhedsmæssige fordele ved fx at træne. Hvis det kun var godt, hvis det var ren win-win, ville alle jo være med”, siger formanden for Det Etiske Råd Jacob Birkler.

“Men nogen siger nej, og det har de deres egne, personlige grunde til. Det skal man respektere. I vores iver efter at gøre noget godt, risikerer vi at gøre nogen ondt – at udstille dem og ligefrem skamme dem ud, fordi de ikke kan eller vil være med i fx et træningsprogram”.

“Mit råd til arbejdspladserne er, at man bestemt skal sætte gang i forebyggelsen, men at man samtidig har et skarpt blik for de mulige negative sider og for de personer, som kan opleve at de bliver ramt”, mener Jacob Birkler.

Hvorfor sige nej til at træne?

Der kan være vidt forskellige grunde til, at medarbejdere ikke ønsker at deltage i fx fælles træning på arbejdspladsen, hvilket igen kalder på vidt forskellige strategier og etiske overvejelser. Grundene kan fx være:

  • Blufærdighed: “Jeg føler mig tyk og grim og vil ikke stå og svede og gøre mig selv til grin foran kollegerne”.
  • Pligtfølelse: “Jeg er her for at arbejde. Vi har rygende travlt, og kerneopgaven kommer i første række”.
  • Principper: “Jeg bestemmer selv min livsstil. Jeg vil ikke lade mit private liv styre af arbejdspladsen”.

Sundhedskontrakt 

Lasse Skovgaard, cand.mag. og cand.pæd. med speciale i sundheds-pædagogik, anbefaler at arbejdspladsen håndterer de etiske dilemmaer ved at lave en sundhedskontrakt med medarbejderne:

”Begrebet sundhedskontrakt kan virke formelt, men pointen er, at medarbejdere med rette vil have en opfattelse af, at arbejdspladsen også har økonomiske og branding-relaterede interesser i at blive sund”.

“Den sunde arbejdsplads opstår, når der er et fælles ønske blandt medarbejdere og ledelse, en fælles kampånd. Det kræver, at medarbejderne føler sig hørt, og at de føler, aftalen går begge veje,” siger Lasse Skovgaard.

En sundhedskontrakt kan fx indeholde følgende:

  • Afklaring af begreber: Hvad er sundhed på vores arbejdsplads – fysisk, socialt, psykisk, personligt?
  • Hvilke konkrete sundhedsmål vil vi gå efter?
  • Afklaring af forholdet mellem arbejdspladsens og medarbejdernes interesser: Hvorfor gør vi dette her? Og må man sige nej?
  • Beskrivelse af de konkrete initiativer i forebyggelse og sundhedsfremme.