Serie: Fem ubevidste handlinger, der kvæler proaktiv mødedeltagelse

Kan du genkende sætningen ovenfor? En spids bemærkning på mødet om IT-afdelingens manglende tidsstyring, HR-afdelingens nye komplicerede fraværspolitik eller indkøbsafdelingens manglende lagerstyring. Du himler med øjnene, drager et opgivende suk og de andre mødedeltagere nikker samstemmende.

Scenen ovenfor er en af de ubevidste handlinger, der foregår i møder, men som faktisk kvæler proaktiv mødedeltagelse. For det, der ved første øjekast kan ligne uskyldig kollegial sladder, har negative konsekvenser for dine kollegers psykologiske tryghed.

For når vi sladrer og taler nedsættende om andre, så får mødedeltagerne ubevidst fokus på, hvad der måske bliver sagt om dem, når de ikke er til stede. Og de ressourcer og den energi, der er brug for i mødet, for at finde løsninger, skabe ideer og udtænke processer, går i stedet til at sikre at man som mødedeltager ikke kommer til at sige noget, der kan sætte dem i en position, hvor de senere bliver genstand for sladder og bagtalelse.

Det sker helt ubevidst.

TIP

“Har du taget den op med IT afdelingen?” Enhver deltager i mødet kan give denne respons, og det er en effektiv måde at ændre samtalen i mødet på.  

Der skal være ledelsesmæssig opbakning til at indføre en helt enkel regel i gruppen: hvis du har noget at udsætte på en anden person eller afdeling, så siger du det først til den, der kan gøre noget ved det. Reglen er let at administrere, og vi har set den virke igen og igen.

Faktisk er det en gennemgående pointe i denne serie, at mødekulturen styrkes, hvis vi begynder at sige tingene til den, der kan gøre noget ved det – og ikke til alle mulige andre. En anden er, at det er et fælles ansvar for alle i gruppen at forbedre mødekulturen.


Serien “Fem ubevidste handlinger, der kvæler proaktiv mødedeltagelse” er skrevet i samarbejde med Elsebeth Hauge, som er selvstændig ledelsesudvikler og forfatter til bogen Lederskam – skamfulde fortællinger fra ledere og topchefer i Danmark.

Redaktionen bag BetterMeetings ugentlige tip er Michael Bo Nielsen, selvstændig ledelsesrådgiver og affiliate hos BetterMeetings og Wenche Strømsnes, stifter og leder af BetterMeetings A/S.

Kilde: BetterMeetings