
Forandringer sker langt mere effektivt, hvis man forsøger at skabe en opmærksomhed om et emne på en sådan måde, at det inspirerer til reflektion, og dermed mobiliserer en ny retning, skriver Mikkel Christian Larsen.
Af Mikkel Christian Larsen, Chief Transformation Officer, MediaCom
KLUMME: Da jeg for efterhånden noget tid siden ”sprang ud”, som mere aktiv fortaler for en mere bæredygtig verden, herunder selv omlagde mit liv, ernæringsmæssigt som generelt forbrugsmæssigt, var det mildest talt ikke altid pæne kommentarer, der fulgte med fra selv mine bedste venner og nære familie.
Hellig, bedrevidende, dobbeltmoralsk og hykler, er alle undtryk jeg tydeligt husker, jeg blev mødt af, da jeg første gang sagde nej tak til bøffen til loge-middagen, eller selv medbragte maden til den årlige ”Skibberlabskovs samling” hos familien, og i sammenhængen skulle forklare, hvordan jeg så hver dag kunne gå på arbejde i marketingbranchen med mine ”nye holdninger”.
Det er mig derfor ikke uvant at blive mødt af skarpe holdninger, eksempelvis som fra Klaus Thodsen, der kommenterer min klumme i Markedsføring, hvor jeg endnu engang, trods mit arbejde, forsøger at skabe refleksion i en branche, jeg selv har været en del af gennem efterhånden mange år.
Det tager jeg faktisk ganske positivt, da enhver dialog om bæredygtighed, er en god og vigtig dialog, som jeg hilser velkommen, også i form af den relevante reaktion fra Klaus Thodsen, som med rette peger fingre af en åbenlys problematik.
Som svar kan jeg sige, at en meget væsentlig erfaring jeg har gjort mig er, at det er langt mere effektivt at skabe forandringer, hvis man vælger at forsøge at påvirke ”indefra end ”udefra”.
Jeg bruger nu, med stor glæde, ganske meget af min fritid på at komme med gode råd til selvsamme tidligere kritiske venner og familiemedlemmer, der, efter gode diskussioner, nu meget ofte rækker ud til mig og spørger, hvordan man laver den bedste plantebaserede burger, genopfinder sin garderobe, eller finder den bedste genrugsstation, hvis man er på udkig efter billige byggematerialer.
Venner og familiemedlemmer er i stigende grad begyndt at reflektere over vores generations ”purpose” eller ”calling in life”, nu da vi altså er den sidste generation, der måske kan nå at redde de næste.
Det nemme havde selvsagt været, blot at ”udskifte” min omgangskreds, og omgive mig med ligesindede, hvor jeg ikke behøvede at argumentere for bæredygtighed, og de valg der skal træffes i sammenhængen.
Det havde med sikkerhed til gengæld betydet, at jeg ikke ville have set samme bevægelse i min eksisterende omgangskreds, ligesom jeg ikke ville have oplevet den positive transformation i vores forhold, som på alle mulige måder er berigende.
Forandringer sker i min optik langt mere effektivt, hvis man indefra, omkring middagsbordet, eller i mødelokalet, forsøger at skabe en opmærksomhed om et emne på en sådan måde, at det inspirerer til reflektion, og dermed mobiliserer en ny retning. Det kræver selvsagt, at man både udfordrer – herunder sig selv – og lytter de rigtige steder. Men først og fremmest kræver det, at man overhovedet har relationen, der kan sikre dialogen.
Greenhushing mere farligt end Greenwashing
Det er præcist det, jeg oplever er sket på ryggen af vores seneste seminar og relaterende mindset-analyse, vi kaldte Bæredygtige Brands.
Aldrig før har vi internt i MediaCom diskuteret så meget bæredygtighed som nu, igangsat initiativer, services og mål inden for området, og aldrig tidligere har vi haft så mange relaterende, nogle gange højlydte, men konstruktive dialoger, med vores kunder om selvsamme, en dialog der kun vil vokse, og som vi netop har mulighed for at tage, grundet vores relation.
Hvis vi ikke tør udfordre os selv, vores kunder og deres agenda og briefs, og ikke tør tale om, og åbent kommunikere bæredygtige initiativer, af frygt for at skeptikerne hænger os til tørre, bevæbnet med greenwashing-kortet, så sker der lige præcist det, der ikke må ske.
Der sker nemlig ikke ret meget, eller i min bog i hvert fald slet ikke nok, i forhold til at skabe mere opmærksomhed og momentum om den bæredygtige agenda. Vi ender således med at tie eller ”greenhushe” udviklingen ihjel af frygt for at stikke næsen for langt frem.
Som rådgiver inden for marketing, med et ønske om netop også at tilbyde en bæredygtig agenda og med direkte adgang til de virksomheder, der alle før eller siden enten tvinges eller frivilligt går mod en bæredygtig transformation, og som derfor får brug for hjælp til at finde retning, tempo og ståsted, mener jeg, det er essentielt, at bevare dialogen og dernæst finde den rette balance i den kortsigtede udfordring, der kan skabe den langsigtede forandring.
Kilde Dansk Markedsføring