Corona-krisen har skabt en ny guldalder for e-commerce, men hvordan skaber man forretning, der skåner både miljø og økonomi? spørger Anette Hasling Jæger.
Skrevet af Anette Hasling Jæger, Chief Strategy Officer, dentsu Commerce, EMEA
Debat: 2020 har været et specielt år, og det er de færreste, der vil anvende positive adjektiver i sin beskrivelse af årtiets første ti måneder.
Alligevel er der brancher, som trods krisens alvor og store konsekvenser har nydt godt af den nye virkelighed.
Særligt e-commerce-virksomheder oplevede en enorm vækst i første halvår af 2020. E-commerce som kategori var i forvejen på en vækstrejse, men corona-krisen gav den online handel et stort skub fremad.
Fra 2019 til 2020 er e-commerce salget i USA steget med 30 procent og 79 procent af de adspurgte virksomheder i en undersøgelse fra FDIH forventer, at flere varer fremover vil blive købt online.
Alt dette lyder jo som en drøm for e-commerce-virksomheder: De sælger flere varer end tidligere, og væksten ser ud til at fortsætte.
Desværre kan denne udvikling også ende med at skabe store, negative konsekvenser for miljøet. Det er et ansvar bureauer, virksomheder og forbrugere i fællesskab må tage hånd om, så vi sammen kan nå at bremse udviklingen, før det er for sent.
Øget e-commerce kan give store udfordringer
Under corona-krisens første nedlukning blev en række e-commerce-virksomheder bestormet af kunder, som ville handle online.
Problemet var bare, at flere af disse virksomheders digitale infrastruktur ikke kunne håndtere det massive pres, som pludselig kom på sitet.
Det tvang flere af dem til hurtigt at måtte bygge nye systemer ovenpå deres eksisterende løsning, hvilket i mange tilfælde resulterede i et kompromis med brugeroplevelsen.
Frem for at håndtere de massive besøgstal med optimerede systemer, der let og omkostningseffektivt kunne skaleres og sende de mange besøgende hurtigt videre, indførte flere brands køsystemer på deres websites.
Disse køsystemer skabte i mange tilfælde både frustration og ventetid hos forbrugerne, og således har mange brands under corona-krisen set sig nødsaget til at vælge mellem omkostninger på serverplads og den gode brugeroplevelse.
Når brands udbygger deres IT-løsninger, stiller det krav til deres økonomi her og nu, men det har også en stor miljømæssig påvirkning.
Servere, datacentre, trådløse netværk og forbrugernes enheder (computere, telefoner, tablets) bruger enorme mængder energi, og en artikel fra Politiken peger på, at internettet forurener lige så meget som flytrafikken.
Transport sviner også
Foruden den store miljømæssige og økonomiske påvirkning, det digitale set-up, der bærer e-commerce-løsninger, skaber, resulterer øget online handel også i andre økonomiske og miljømæssige belastninger.
Ofte kan varer købt online leveres fra den ene dag til den anden, hvilket kræver non-stop transport af varer fra lager til forbruger.
En stor del af disse varer bliver sendt retur, hvilket kræver yderligere transport – både tilbage til lageret, men også ud til en ny forbruger.
I tøjindustrien er returraten ofte på 25 procent. Det vil sige, at et stykke tøj i gennemsnit først er ”rigtigt” solgt den fjerde gang, det sælges, hvilket kræver endnu mere transport.
Især under corona-krisen har forbrugerne i højere grad shoppet flere størrelser med bevidst henblik på at returnere en eller flere varer.
Læg dertil den øgede vækst på online handel, og du får en endnu større belastning. Derudover er varer købt online indpakket i plastik og pap for at skåne varerne på deres vej fra brand til bruger.
Alt dette (og mere til) er aktiviteter i e-commerce-økosystemet, det belaster både brands’ økonomi og miljøet.
Med en forventning om, at e-commerce-bølgen kommer til at fortsætte i den kommende tid, stiller det helt nye krav til den måde, brands arbejder med bæredygtig e-commerce på.
En anden vigtig pointe relateret til e-commerce er, at et bæredygtigt fokus ikke kun er godt for miljøet og brands’ økonomi. Det giver nemlig også brands en konkurrencemæssig fordel i målet om at appellere til forbrugerne. 81 procent af forbrugerne mener nemlig, at brands skal bidrage til at forbedre miljøet, og 73 procent af forbrugerne vil selv gøre en aktiv indsats for at leve mere bæredygtigt.
Sustainable Commerce er ikke en indsats, som kun vil påvirke marketing og ITAnette Hasling Jæger | Chief Strategy Officer | dentsu Commerce, EMEA
Fremtidens commerce er Sustainable Commerce
Der er en række forskellige relevante greb i målet om at bygge en bæredygtig e-commerce-løsning. Det omhandler alt fra arbejdet i backend med at optimere systemlandskabet, infrastrukturen til selve koden og til at give forbrugerne mulighed for at tilvælge længere leveringstid, så brandet i højere grad kan samle sin fragt og have mindre transport.
En anden mulighed er at lade forbrugerne angive, at de er ok med, at deres tøj ikke er nystrøget og indpakket i plastik, når det ankommer.
En tredje mulighed er at bygge en platform, som i højere grad motiverer forbrugerne til at vælge en omnichannel-løsning, eksempelvis at hente varen i en fysisk butik, hvor den allerede er på lager.
Dog er der et vigtigt element, som brands skal have for øje, når de tager de bæredygtige arbejdshandsker på: Sustainable Commerce er ikke en indsats, som kun vil påvirke marketing og IT.
Med en e-commerce-platform, som giver brugerne mulighed for at påvirke eksempelvis fragt, vareindpakning og afhentning, stiller en bæredygtig e-commerce-løsning nye krav til flere dele af organisationen.
Sustainable Commerce er altså et opgør med siloopdelte brands, der ikke samarbejder på tværs af egen organisation.
Et farvel til siloerne er et goddag til mere agilitet og et større fokus på bæredygtighed – og det er vores alles ansvar.
