Foto: Pexels

ARBEJDSLIV // KRONIK – Der findes et utal af mennesker, som har stærke meninger om, hvordan den gode karriere og det fede arbejdsliv ser ud – og hvordan du kommer derhen. Men de mange formaninger gør sjældent andet end at stresse os.

Skrevet af Martin Ellermann, POV.International

Tidligere i år blev Kim Kardashian spurgt om sit bedste råd til kvinder, der gerne vil have samme succes som hende. Til det svarede hun: ”Let røven og kom i sving.” Hun fortalte samtidig, at det efter hendes mening er, som om at ingen gider arbejde nu om dage, og at man er nødt til at skabe et godt miljø omkring sig og omgive sig med folk, der rent faktisk gider arbejde.

Kim Kardashians råd er et godt eksempel på, hvordan kendisser, iværksættere og selvbestaltede karriereguruer og -specialister smider karriereråd om sig, som ikke nødvendigvis er så brugbare, som de selv tænker. Et andet eksempel er Steve Jobs – den afdøde grundlægger af Apple – hvis karriereråd stadig citeres flittigt på nettet, når motivationstalere og karriereeksperter skal guide dig hen mod det lykkelige og succesfulde arbejdsliv.

Rådene er i bedste fald forsimplede one-liners, som potentielt kan mudre og forstyrre den enkeltes realitetssans og billede af egen situation

For eksempel skulle han have sagt, at du for at få succes skal have en særlig passion i dit arbejde. Steve Jobs mente også, at det er vigtigt, at du lader din nysgerrighed og intuition guide dig i dit professionelle virke. Men selvom Steve Jobs og Kim Kardashian fik succes, betyder det jo ikke nødvendigvis, at deres råd kan overføres til din situation.

Der er ofte helt særlige omstændigheder knyttet til de succesrige individers historier. Det kan være en særlig energi, held, evner eller – som i Kim Kardashians tilfælde – en massiv familieformue, som gjorde karriererejsen lidt lettere, end den måske ville have været for mange af os andre.

Deres karrierevejledning skal derfor ofte ses i en større kontekst. Rådene er i bedste fald forsimplede one-liners, som potentielt kan mudre og forstyrre den enkeltes realitetssans og billede af egen situation. Og i værste fald kan de skabe en uhensigtsmæssig tro på det umulige for mennesker, som med de misforståede opmuntringer i bagagen roder sig ud i eventyr, de aldrig ville kunne fuldføre.

arbejdsliv
Foto: Yan Krukov/Pexels

Giv slip på egoet

Men der findes efterhånden også en anden type råd, der i højere grad vil tale dig fra at følge din passion. I 2019 udgav Zetland for eksempel en længere artikel med titlen ”Hvorfor ‘følg din lidenskab’ er et af de værste karriereråd, du kan få”. Her udfoldede de, hvordan fokusset på den indre passion kan føre til store problemer i arbejdslivet.

For selvom lidenskab i jobbet ikke nødvendigvis er en dårlig ting, så kan det være svært at skabe et arbejdsliv, hvor passionen er det toneangivende – især i længden. Det er ofte svært at opretholde samme drive og glæde fem år inde i jobbet, og Zetland-artiklen belyser på glimrende vis via talrige kilder, hvordan det måske i virkeligheden er en egoistisk tilgang kun at ville udføre noget, man er passioneret omkring.

At forsøge at skabe et arbejdsliv baseret på ting som lidenskab og hårdt arbejde falder jo fint inden for Steve Jobs og Kim Kardashians tilgang. Men hvis tingene i virkeligheden er mere komplicerede, sætter det rådene i et andet perspektiv. Det, der først lød som velmenende karriereråd, er jo så i virkeligheden blot privilegieblinde egoister, der stolt videreformidler tilgangen til deres egen egoisme.

I bund og grund handler det om at skabe en fortælling om dig selv, som du har det godt med at formidle til sidemanden ved den næste familiefest

Professor i psykolog og forfatter Svend Brinkmann har nogle af de samme tanker som dem, Zetland belyste i deres artikel. Og selvom han ikke giver deciderede karriereråd, så har han helt fra udgivelsen af sin debatbog Stå fast for otte år siden opfordret til, at man giver slip på egoet og holder op med at mærke efter i sig selv – også når det kommer til jagten på det perfekte arbejdsliv.

Med Brinkmann er det meste ytret med et glimt i øjet, men man får ikke desto mindre et indtryk af, at han reelt ønsker at gøre op med vores konstante udviklingstrang og dermed også har nej-hatten på, når det kommer til at lytte til de øretæveindbydende karriereråd, som måske ikke opnår andet end at stresse den enkelte og flytte fokus hen mod, hvor du kunne eller burde være i stedet for, hvor du faktisk er.

Brinkmann har fokus på, hvordan man gør op med en uhæmmet positiv tænkning, opnår en mere realistisk livsindstilling og affinder sig med sig selv og måske sin arbejdssituation. Og der findes også politikere, der slår på lignende, men alligevel ganske anderledes tangenter, når det kommer til at rådgive om arbejdslivet.

Pligten til at gå på arbejde

Da Mette Frederiksen som statsminister i 2021 sagde “Vi skal aflive den sejlivede myte, at det at gå på arbejde skal være lystbetonet”, vakte det stor forargelse blandt mange. Statsministerens udtalelser ligger da også langt fra Steve Jobs’ tilgang til arbejdslivet, hvor passionen er den primære motivation. Og vi er også et pænt stykke fra Brinkmann, hvor opbremsningen i udviklingstrang vel i bund og grund handler om at tage hensyn til sig selv, så man ikke presser og stresser sig selv unødigt med tanker om konstant udvikling.

Mette Frederiksens udtalelser er inde at ruske ved selve definitionen af det optimale arbejdsliv. For bør mening og lidenskab for opgaverne ikke ideelt set gå hånd i hånd? Statsministerens udsagn handler mest af alt om, at hun synes, man har en pligt til at gå på arbejde. Men det kan virke hult og hyklerisk, når en politiker, der vel har samme – eller en lignede – passion for sit arbejde som Steve Jobs og Kim Kardashian mener, at andre blot skal tage sig sammen og passe det arbejde, som er nødvendigt for samfundets opretholdelse.

Er det muligt, at du giver dårlige råd ud af omsorg?

I det mindste prædikede Jobs og Kardashian ud fra det arbejdsliv og den situation, de selv udlevede. Mette Frederiksens udtalelser er den ultimative modpol til ”find din passion”. Selvom hun siden har trukket lidt i land igen, synes budskabet at være, at du ikke behøver lede efter dit kald, men blot tage fat der, hvor behovet er størst – som for eksempel sosu-assistent, sygeplejerske, ingeniør eller datalog, så virksomhederne kan få deres arbejdskraft, og økonomien kan vokse.

Som eksemplerne viser, kan du altså finde og følge de råd om arbejdslivet, som du synes, matcher dine behov. I bund og grund handler det om at skabe en fortælling om dig selv, som du har det godt med at formidle til sidemanden ved den næste familiefest. Om du så er sådan en, der har fulgt din lidenskab, eller er en af dem, der tager en for holdet og udfører de vigtige samfundspligter, som Mette Frederiksen bifalder, så er det op til dig, hvordan du mener, historien skal fortælles.

 

arbejdsliv
Bogens omslag

Forsimplede råd

På et mere lavpraktisk plan har det længe været almindeligt, at både medier og online karriereportaler overdænger jobsøgere med mere eller mindre dårlige råd. Som en, der selv i en årrække har arbejdet med at forfatte inspirationsartikler til ledige og andre jobsøgende, har jeg indset, at rådene stikker i alle retninger. Og ofte er de betydeligt lettere at formidle, end de er at udleve.

Jeg husker artiklerne, der beskrev, hvordan du kunne kortlægge og udnytte dit netværk for at komme foran i karrieren, og how-to-artiklerne, hvor det rigtige spørgsmål til jobsamtalen eller den optimerede LinkedIn-profil, hvor du flittigt liker, deler og kommenterer, blev præsenteret som løsninger på den enkeltes karrierestagnation eller famlen uden for arbejdsmarkedet.

Men rådene er stort set altid forsimplede og kan af gode grunde ikke tage højde for den kompleksitet, der omgiver det enkelte menneske. Måske er der helt konkrete og dybt personlige grunde til, hvorfor du ikke altid efterlader det bedste indtryk til jobsamtaler, eller hvorfor du synes, det er grænseoverskridende at forsøge at bruge dit netværk til at komme frem i karrieren.

Alle råd – gode som dårlige – er lettere sagt end gjort. Og nogle gange gentager vi blindt de forsimplede råd til folk i en ulykkelig jobsituation, selvom vi aldrig selv kunne drømme om at ringe fremmede virksomhedsledere eller HR-chefer op for at tigge om kaffemøder – eller sende kreative ansøgninger med konfetti og gimmicks, som de mest øretæveindbydende af karrieresiderne anbefaler.

Karriererådene kan være både stressende og grænseoverskridende. Har du for eksempel fokus på, hvor vigtigt det er at skifte job minimum hvert tredje år for ikke at gro fast, virke uambitiøs og skade dit personlige brand? Sørger du løbende for at tage kurser og efteruddannelse, så du hele tiden optimerer dine kompetencer og styrker din profil? Er du synlig over for din leder, dine kolleger, dine konkurrenter, partnere og kommende arbejdsgivere? Gør du nok ud af dig selv på de sociale medier, og deltager du i tilstrækkeligt mange netværksmøder, så du hele tiden er i spil og bevægelse?

Uanset hvilke råd vi giver til andre eller selv udsættes for, bør vi blive bedre til at forstå, at arbejdslivet ikke er den væsentligste del af livet, og at karrieren ikke er den vigtigste identitetsmarkør

Måske kommer du selv med velmenende råd til venner og familie om deres jobsituation. Det kan være, du opfordrer dem til friskfyragtigt at troppe op i den virksomhed, hvor de søger job – vise dem, du er en energisk go-getter med drive og gåpåmod. Eller måske er du bekymret for, at din ven ikke besidder talentet, kompetencerne eller overskuddet til at bestride et job og rådgiver ham i bedste mening til ikke at tænke for meget i karriere. Personen kunne jo blive stresset og falde igennem.

Er det muligt, at du giver dårlige råd ud af omsorg? – Beder din ven om at tage – eller blive i – det trygge, men uinspirerende job ud fra devisen: Du ved, hvad du har, ikke hvad du får?

Uanset hvilke råd vi giver til andre eller selv udsættes for, bør vi blive bedre til at forstå, at arbejdslivet ikke er den væsentligste del af livet, og at karrieren ikke er den vigtigste identitetsmarkør. Måske skal vi tilmed sigte mod helt at afholde os fra at give råd om karriere og jobsøgning til andre.

For rådene taler ind i vores frygt for at blive smidt af ræset og behovet for at skabe en interessant fortælling om vores arbejdsliv – om den spændende og udviklende karriere, som gør vores liv værd at leve. Men sandheden er, at fortællingen ofte ikke har noget med virkeligheden at gøre. Et godt arbejdsliv er et, hvor du selv har styringen, og hvor du er drevet af en mening og følelse af formål, som du ikke er blevet påduttet af andre.

Når Kim Kardashian, Steve Jobs og alle de andre buldrer løs med deres anvisninger, formaninger og peptalks, ender de desuden ofte med at tale ind i en form for arbejdsgiverlogik. I denne logik kræves det, at du dedikerer dig 100 procent til jobbet for at stige i graderne og blive lykkelig og forløst. Men der er en chance for, at du undervejs gør vold på dig selv, hvis du ikke anerkender, at arbejdsgiverne og dem, der råder dig i karrieren, ikke nødvendigvis har noget begreb om, hvem du er, og hvad der gør dig glad.

Når det kommer til jobsøgning og karriere, bombarderer og stresser vi hinanden med dårlige råd. Og selvom man jo kunne punktere hele problematikken ved at holde op med at lytte til dem, så er det lettere sagt end gjort, når frygten rammer – frygten for at blive koblet af og stå uden for det udviklende og definerende arbejdsliv, som vi har fået at vide, var meningen livet.

Find bogen Arbejdsliv, som kronikken er baseret på, her.

Læs mere om arbejdsmarked i POV her.