Tidlig, fælles indsats kan forkorte sygefraværet
Alle arbejdsgivere har pligt til at afholde en samtale med sygemeldte medarbejdere senest 4 uger efter første sygedag. Her skal arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab finde frem til løsninger, der kan forkorte sygefraværet.
Det skal samtalen handle om Under samtalen skal arbejdsgiveren afdække, hvor længe medarbejderen regner med at være sygemeldt, og om der er mulighed for, at medarbejderen kan vende hurtigere tilbage i jobbet.
Især hvis sygdommen er langvarig, er det vigtigt at undersøge muligheden for, om medarbejderen kan starte op på nedsat tid. Parterne kan også diskutere, om der er andre ting, der kan gøres, for at den sygemeldte hurtigere vender tilbage til arbejdspladsen. Kan fx andre opgaver eller et hjælpemiddel gøre det lettere at vende tilbage?
Medarbejderen kan være bekymret for ikke at kunne vende tilbage til sine oprindelige opgaver, hvis han eller hun i en periode – for at skåne helbredet – overgår til en anden jobfunktion. Derfor er det en god idé, at arbejdsgiver opstiller klare rammer for forløbet, og gør det tydeligt, hvad det endelige mål er.
Det skal samtalen ikke handle om
Arbejdsgiveren må ikke spørge, hvad medarbejderen fejler, fordi oplysninger om sygdom betragtes som personfølsomme. Lovgivningen tillader kun arbejdsgiveren at spørge, om medarbejderen lider af bestemte sygdomme, som har en direkte betydning for muligheden for at udføre det pågældende arbejde. Bagermesteren må således gerne spørge bager-svenden, om han lider af allergi over for mel, men må altså ikke spørge generelt til diagnosen. Selve diagnosen kan da også være af mindre betydning, da to personer med samme diagnose kan have meget forskellige gener af sygdommen. Mange medarbejdere vil dog af egen drift fortælle, hvad de fejler – og det er til gengæld fuldt lovligt.
Derfor skal samtalen afholdes
Dialog kan ofte forkorte sygeperioden betydeligt. Mange sygemeldte er nemlig ikke 100 procent uarbejdsdygtige. Der er også mange fysiske og psykiske lidelser, der bliver forværret af ro og fravær. Det er fx påvist, at mennesker, der har lidelser i muskler og skelettet, har bedst af at være aktive. På samme måde taler mange psykiatere om, at et arbejdsliv er en vigtig del af behandlingen af mange psykiske lidelser. For denne gruppe af sygemeldte kan det altså være en fordel at vende forsigtigt tilbage til jobbet i stedet for at vente, til sygdommen er gået helt væk.
Men mulighederne kan kun afdækkes, hvis arbejdsgiver og medarbejder taler med hinanden. Der er selvfølgelig sygdomsforløb, som har så alvorlig en karakter, at spørgsmål om arbejde og aktivitet er overflødige. Og der kan være sygdomsforløb og situationer, som simpelthen udelukker, at en samtale kan gennemføres.
