På stolen over for mig sidder en leder fra direktionen i en større virksomhed. Formålet med mødet er at gennemgå resultaterne af hans 360-graders ledelsesevaluering (Rhetorical Intelligence View 360). Det er et møde, jeg har set frem til, fordi flere af resultaterne i rapporten fortæller, at denne leder har en sjælden kombination af troværdighed og karisma. Lederen er en trænet historiefortæller, han er klog og besidder samtidig både kontanthed og autoritet. Der er noget særligt i hans blik, der gør, at man føler sig set og forstået, når han lytter. Han scorer tårnhøjt på performance, energi og engagement. Han får topkarakter på troværdighed, brugbar viden og fagligt relevante oplæg.
Af Tobias Dam Hede Head of Department and Research, Rhetorica
Spørgsmålet er nu, hvad prisen er for ikke at arbejde målrettet henimod en bedre balance?
For det første kan man være sikker på, at effekten af organisationens samlede lederskab ikke udnyttes fuldt ud. Karisma uden troværdighed er overfladisk entertainment. Heldigvis er denne ledertype også sjælden; de fleste bliver stoppet, inden de når så langt. Troværdighed uden karisma er derimod langt mere udbredt. Det er faktisk meget dansk, og det er da også objektivt bedre end omvendt. Problemet er billedligt talt, at vi får for meget hoved og for lidt krop. Konsekvensen er, at organisationen bliver døsig, og at den positive effekt af organisationens samlede potentiale minimeres.
Konklusionen i denne artikel er imidlertid, at både troværdighed og karisma kan trænes og udvikles, og selv en lille indsats kan have stor effekt.
10 gode råd
Nedenfor er 10 gode råd til, hvad organisationer kan gøre for at styrke det retoriske lederskab og dermed opnå en endnu stærkere synergi imellem troværdighed og karisma. Pointen er, at det starter med dig!
1. Arbejd målrettet med din ledelsesfortælling. På troværdighedsdimensionen handler det om at finde dit ”leder-DNA” og dit værdimæssige ståsted. Populært sagt: den bedste udgave af dig. Afprøv i praksis, hvornår og hvordan du kommunikerer mest effektivt herfra: Hvilke situationer gør det muligt? Hvornår er dit ”DNA” en styrke henholdsvis en begrænsning for din kommunikation?
2. På karisma-skalaen er det et spørgsmål om at begynde at kommunikere med afsæt i din ledelsesfortælling. Eksperimenter med din egen kommunikation og opsøg situationer, hvor du kan være nødt til at sætte tingene lidt på spidsen for at blive klogere på, hvilken effekt din kommunikationsstil har.
3. Juster med blik for balancen mellem at ”være tro mod dig selv” og at ”komme mere ud over rampen”. De fleste ledere skal prøve sig selv mere af på det sidste. Det er et spørgsmål om mod.
4. Forstå forskellen på at være engageret som leder og at vække engagementet i dine medarbejdere. De fleste ledere sætter fejlagtigt lighedstegn herimellem. Det gælder om at kommunikere målrettet efter, hvordan dine medarbejdere bliver motiveret, hvilket kan være meget forskelligt fra dine egne præferencer.
5. Kend derfor dine medarbejderes motivationsmønster; både hvad de tænder på og ikke tænder på. Brug aktivt anerkendelse i din kommunikation for at forstærke det, der virker. Brug udfordrende kommunikation for at skabe grundlag for fremadrettet læring.
6. Træn din stemme, dit kropssprog og dit ”talende ansigt”. Find ud af, hvor din passion kommer fra, og hvordan du lykkes med at give den et dækkende udtryk. De fleste skal træne sig selv i at smile mere og bruge kroppen bedre, når de kommunikerer.
7. Brug aktivt ”storytelling” som redskab og vær især opmærksom på, hvordan dine
historier formidler det brændpunkt, hvor virksomhedens mål krydser medarbejdernes værdier. Spørg dig selv, om dine egne ledelsesværdier er tydelige, og hvorfor dine medarbejdere skal følge netop dig som leder. Lyt til dine svar og juster din kommunikation derefter.
8. Øv dig i at skære dine budskaber til – hellere tre skarpe budskaber, der er fokuseret, end seks, der vil for meget. Budskaber uden fokus bliver hurtigt tidsrøvere af organisationens fælles tid – hvilket er nedbrydende for både troværdighed og karisma.
9. Brug i langt højere grad kommunikation, hvor formål og effekt er tydelig. ”The Why, How and What”: Hvorfor er denne beslutning rigtig? Hvilke resultater ønsker vi at opnå? Hvordan kommer vi derhen? Hvad skal være vores første skridt?
10. Undervurder aldrig opfølgning som kommunikations- og ledelsesopgave. Det er igennem din opfølgning, at du både vinder
integritet som leder og handlekraft i din organisation. Som tommelfingerregel gælder det, at 40 % af organisationens samlede ledelseskraft ligger i opfølgning.
Tilbage til lederen fra indledningen. Han er et levende eksempel på, hvordan troværdighed og karisma er en stærk formel for ledelseskraft. Selvom han har et godt udgangspunkt, stiller han stadig krav til sig selv om at blive bedre. Helt konkret skal han forbedre sin kommunikation i forhold til opfølgning; han skal passe på, at hans historier ikke bliver for lange og med for mange sidespring; han skal skære sine budskaber ned til maksimum tre, når han holder afdelingsmøder; han skal nøje overveje, hvornår han indkalder medarbejdere til møder efter det, der alene passer ham; han skal øve sig i at kommunikere igennem ”the big picture” uden at blive for abstrakt; og dermed skal han også skrue lidt ned for sin egen faglige kæphest i sin overordnede kommunikation.
Kilde: Rhetorica A/S
http://www.rhetorica.dk/sites/default/files/addons/executive_rhetoric_3.pdf
