Det er oftest ledelse, samarbejde og rekruttering, der er i fokus, når det handler om de yngre generationer. De har fokus på at præstere, men hvis de skal blive ved med at levere de bedste resultater, kræver det løbende kompetenceudvikling. Så hvordan skal uddannelse af de kommende generationer gribes an?

1fa89ceDenne artikel er skrevet af Katrine Bøgh Brixen, 
seniorkonsulent, cand.mag. i retorik og Master i IKT og 
læring v/Aalborg Universitet. 
Artiklen er oprindelig bragt i Ledelse I Udvikling, som 
er et trykt søster medie til LÆRING & HR.

Forskningen i nutidens børn og unges måde at lære på peger i retning af, at kompetenceudvikling skal nytænkes, når de yngre generationer kommer ud i erhvervslivet. Nogle ting har den ældre og yngre generation dog til fælles, når det drejer sig om uddannelse – uanset hvor gammel man er, skal fokus være på konkret udbytte, der er knyttet til den hverdag, man skal bruge det i. Det betyder samtidig, at uddannelsen skal trække på deltagernes egne erfaringer og få dem i spil. Men hvor en del af de ældre generationerkan være tilbageholdende med at give sig i kast med nye teknologier, er de yngre generationer anderledes indstillet. Computer, tablet og smartphone er livslinjer, samarbejdspartnere og kreative værktøjer, der altid er på. I det hele taget vil de kommende generationer stille nye og større krav til kompetenceudvikling. De vil især have fokus på disse fem punkter:

 

1. Det skal give mening og være relevant

De kommende generationer har om nogen fokus på, at alt, hvad de foretager
sig, skal give mening for dem i forhold til deres mål. De vil ikke længere
acceptere at blive sendt på kursus sammen med hele afdelingen, hvis ikke
netop dette kursus er noget, den enkelte selv kan se pointen med. Fordi de
er drevet af interesse og behovet for at være en vigtig del af helheden, så
vil de være endnu mere fokuseret på, hvordan kompetenceudviklingen kan
hjælpe dem til at løse konkrete problemstillinger i deres arbejde.

2. Det skal være fleksibelt

Efterhånden som alting skal gå hurtigere og hurtigere, gælder det naturligvis
også for uddannelse. Så duer det ikke med ufleksibel langtidsplanlægning,
hvor vi skal vente for længe med at få de kompetencer, vi har brug
for her og nu. ’Just in time’ bliver nøgleordet. Hvis jeg skal lære at springe i
faldskærm, så giv mig de nødvendige instrukser i flyet – lige inden jeg springer,
så jeg kan omsætte det til praksis med det samme. Og fordi vi samtidig
omgiver os med store mængder af informationer, så er fremtidens generationer
trænet i at selektere. Al den relevante viden kan være tilgængelig, men
kunsten ligger i at vælge de delelementer, der er relevante lige nu – hverken
mere eller mindre.

3. De vælger selv vejen

Frihed under ansvar er mottoet for de kommende generationer. De er
ikke ligeglade med ledelse, men det er vigtigt at tage højde for, at de i høj
grad er selvkørende – og det afspejler sig også i deres måde at lære på.
Efterhånden som aktiv læring vinder frem i skolerne, vil vi på sigt også opleve
medarbejdere, der vil have en mere legende og kreativ tilgang til det at lære nye ting. Og de tilrettelægger selv deres eget læringsforløb ud fra egne behov og præferencer. Og hvis uddannelse samtidig stilles mere fleksibelt til rådighed, hvor medarbejderen kan nøjes med at plukke de moduler, der er relevante, så opnår man samtidig også en effektivisering af kompetenceudviklingen.

4. Læring går på tværs af medier

De kommende generationer kaldes også ’digitalt indfødte’, så det vil være helt naturligt for dem at jonglere med forskellige digitale medier og platforme. De har vænnet sig til at opsøge læring ved at google eller finde løsninger på YouTube. De vil forvente, at læring skal være let tilgængeligt og ikke være låst til et bestemt program, der skal downloades til pc’en. Forskellige former for e-læring vil være den oplagte vej at gå. Men det udelukker ikke, at kompetenceudvikling også godt kan foregå ved at deltage på tilstedeværelseskurser – de forskellige former for læring kan supplere hinanden og skabe det optimale samspil i et læringsmiljø, der understøtter leg, kreativitet og multiple intelligenser.

5. Læring er en social aktivitet

Den tid, hvor læreren er den alvidende ekspert, man passivt lytter til, er for længst forbi. Viden kommer fra flere forskellige kilder, og de næste generationer er vant til at bruge deres netværk aktivt. Sociale medier som fx Facebook og Twitter giver mulighed for at opsøge svar på spørgsmål og få feedback og flere vinkler på samme sag. Den kollaborative læring er i centrum, for det er i samarbejdet med andre, at man bliver bedre til at reflektere, argumentere og nå frem til nye løsninger i fællesskab. Her kommer både egne og andres erfaringer i spil, og man opnår en dybere forståelse af det, man beskæftiger sig med.

Fremtidens kompetenceudvikling er allerede i gang, og antallet af muligheder
for at skabe de helt rigtige kompetenceudviklingsforløb er hastigt stigende.
Den relevante, fleksible, digitale og sociale læring vil være et uomgængeligt
krav fra medarbejderne i næste generation. Men inden man skrotter den traditionelle
kompetenceudvikling helt og sender alle medarbejdere ’i skyen’ for
udelukkende at tage e-læring i stedet, så glem ikke de ældre generationer, der
endnu er utrygge ved teknikken, eller som foretrækker oplæg og dialog frem

 

Artiklen er skrevet med inspiration fra:
– Bjarne Wahlgren (2010): Voksnes læreprocesser – Kompetenceudvikling i uddannelse og arbejde. Akademisk forlag
– Birgitte H. Sørensen og Karin Levinsen (2014): Didaktisk design – digitale læreprocesser. Akademisk forlag