Denne udgave af HR in Business handler om dynamikker og disciplinen i det at samarbejde, samt vigtige kompetencer i HR, i forhold til den fremtid vi bevæger os i retningen af.

Udgivet af Dansk HR

Vært Ulrik Nerløe har fået besøg af founder af CFMM, foredragsholder og forfatter, Bjarne Nybo. Han taler blandt andet om trivsel, emotionel intelligens, mental sundhed, kommunikation og ledelse. Bjarne har en baggrund fra inventarbranchen, men har haft et langt professionelt virke, hvor han sideløbende har haft et behov for at arbejde med andre aspekter af sig selv, oprindeligt for sin egen balances skyld. Dette kommer nu andre til gode qua hans undervisning.

Mangel på trivsel er stærkt stigende i organisationer. Ubalance er mere til stede, end balance er. Når ledere leder, fungerer det som en megafon til resten af virksomheden. Ser man derfor en leder i balance, vil resten af organisationen vibrere med den balance, og desværre også omvendt. Den tid, vi i øjeblikket befinder os i kræver, at HR skal med omkring bordet. HR-professionelle er nemlig bærere af den kultur, der er i virksomheden og som er endnu mere udfordret nu, grundet den hybride arbejdsplads. Bjarne Nybo fremhæver her en særligt vigtig matrix, der handler om, hvordan vi mennesker kommunikerer og samarbejder, og om personlige og sociale kompetencer. Ulrik Nerløe og Bjarne Nybo kommer derfor ind på bl.a. ærlighed og tillid, den forudsigelig leder og vigtigheden i at skabe rum og plads til stilheden. Stilheden skaber nemlig en kontakt til det, der foregår indeni. Slutteligt kommer de omkring ‘The Connected Model’, som Bjarne kalder en stjerne indenfor, hvordan vi forbinder os med hinanden på en arbejdsplads.

Afsnittet er relevant for alle der på den ene eller anden måde arbejder med ledelse og samarbejde og herunder den vigtige balance det kræver. Det handler ikke om kvantitet, men kvalitet. Mennesker connecter med mennesker og er ikke bare roller, der connecter med roller.

HR in Business

HR in Business er DANSK HR’s podcast om HR og ledelse.

Det handler om HR, der skaber værdi og gør en forskel i din organisation.

Værten på podcasten er Ulrik Nerløe og hver gang har han en gæst i studiet, hvor de taler om et relevant og aktuelt emne. Gæsten deler ud af sine erfaringer og viden, der balanceres mellem teori, strategi og praksis og du får praktiske eksempler og konkrete værktøjer. Når du har lyttet til podcasten, har du fået fornyet inspiration og konkrete gode råd og tips, der klæder dig på til at skabe værdi og gøre en forskel i din organisation.

Ulrik Nerløe, Unified People er adfærdsspecialist, ekspert i menneskelige transformationer, foredragsholder og international bestseller forfatter.

Lyt til alle afsnit her